EMNER

Ikke et ord om vitsen fra Canada

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En polsk familie - Asia, Beate og deres mor - prøver at få styr på, hvor de er.

BROVST:- Er her tysktalende? Nå, ikke. Polakker? Det kan vi ikke klare, lyder det, før vi triller ud i en hede, der klistrer én til sidemand og sæde, selv om vi bruger vejkort som vifter. På tredje sommer er der gratis sightseeing i Brovst Kommune. Derfor er der ikke noget nyt i det for kollegaen fra Øland. - Bare vent, sagde han før afgang: Når du kommer til Canada, får I vittigheden om... - Luk kajen, hylede jeg og proppede pegefingrene i ørerne. Så var jeg ude. Fri, væk, parat til at kigge over naboens hæk uden bæven for at blive opdaget. Og bagefter kun ærgerlig over, at de andre i kompagniskabet, Pandrup, Fjerritslev og Aabybro kommuner ikke kan diske op med noget tilsvarende for fællesskabets skyld nu, da planterne snart graves op. Det er ellers måden at vise sig frem på, naboerne imellem, og også inspirerende for turister, viste det sig. Vi får nemlig lige præcis så meget at vide, at nysgerrigheden fodres hele tiden. - Det skal vi altså nå i år, ivrer kvinden på sædet foran, Annelise Hansen, Vadum. Vi har lige hørt om, at der er sving-om på Harmonikamuseet hver onsdag. I op imod to timer snor bussen sig på hævet havbund, hævet fjordbund og højdedraget imellem. Måske det naturmæssige ikke lyder så spændende. Det er det, og smukt tilmed. Brudstykker fra halvkedelige geologitimer for en menneskealder siden præsenteres lige her, iført klædeligt grønt. Det er også sælsomt at tænke på, at Tranum engang var en havneby med handelsforbindelser til Norge. Og at tænke sig: Hvis en galning lukker for pumperne på pumpestationen nær Attrup, sættes en tredjedel af Brovst Kommune under vand. Ældre kan ifølge guiden stadig tale om tiden, da de sejlede fra Øland til Brovst. Og ham kollegaen fra før kan mindes, at det myldrede ål, da vandet blev til land. Det er ligegodt noget - og nyt, også for Brovst-ungdommen som knægtene her på bussens bagsæde: - Jeg har aldrig hørt, at Tranum var en havneby, kommenterer Rasmus Larsen på 11, der er på tur med kammeraten, den 12-årige Martin Andersen, ligeledes Brovst. Og hvem kunne vide, at Genforeningen i grænselandet er markeret her, helt langt nordpå, med Genforeningsstenen? Eller at trolden på Gjøl en dag kylede en stor sten mod kirken i Lerup, men ramte Janum Kjøt, fordi han ikke kunne kaste så langt? Det er den sten, andre kalder en vandrerblok. Den vejer 250 tons. Og hvem kan forstå, at kommunens pr-folk har ladet sig løbe over ende, så vi tror, vi skal til Himmerland for at støde på Ertebøllekultur, når Brovst har sin boplads i stenalderhavet og ifølge guiden oven i købet kalder den for Brovst Kommunes dåbsattest. Vi får også udpeget Det Hvide Hus i Ø. Svenstrup. - Her kan Bush føle sig tryg, når han kommer på besøg. Det sker sjældent, pjanker guiden, som hedder Mogens og som snart skal holde styr på os alle. Han fortæller også om kunstnere og mohairgeder, så kreditkortet får kløe, og vi får udpeget Lokdams væksthus/svømmehal på Kokkedal, der var gennem 14 års retssager for så at få ok-stemplet af Naturklagenævnet. - I kan også se huset fra denne vinkel. Lovligt opført, selv om alle ved, at det er ulovligt opført, fortsætter guiden, borgmester Mogens Gade (V). Vi er på de kanter, hvor græsset er mindre grønt. - Mange landkommuner har en fælles ven i Låsby-Svendsen. Gæt - uden præmie - på, hvad det er for et hus, siger han, hvorpå alle forarges over en forfalden ejendom i det gamle fiskerleje Attrup. Den er hullet som en schweizerost. Men ellers kan vi, kommunens kommende bofæller, glæde os over, at værten lod hånt om borgerne og fulgte politikerne, så Herregården Bratskov nu også bliver vores smukke kultur- og turistejendom. Og så var der lige det med Canada, som kollegaen fablede om forud for turen og tilføjede: Men måske guiden ikke siger det. Det gjorde han. Men vitser er nu engang bedst, når man ikke har hørt dem før. Så det...