Skattepolitik

Ikke flad - brutto

Hvis vi skal bevare velfærden, skal skattesystemet fortsat være progressivt, men ikke halvt så meget som det er nu. Ved at indføre brutto kildeskat kan vi begynde på 17 procent og slutte på 48 procent, så alle bliver lige stillet i relation til at betale skat. I dag kan de velhavende fjerne skattebyrder, alene fordi de har råd til vejledning, men de lavtlønnede - de fattige - ikke har den mindste chance for at følge med ned i skat - det er uretfærdigt, og derfor er bruttokildeskatten langt mere fair og giver stadig landet råd til velfærd på vort niveau, mens de færreste nok vil nøjes med Letland-standard. Vi mangler imidlertid politisk vilje til, at alle borgere ligestilles - uanset køn og indkomst forhold, men den ligestilling tror jeg næppe politikerne er parat til at indføre - så skal de jo selv betale mere i skat end de gør i dag. Måske er Christiansborg det sted der har flest inhabile personer - de vil ikke servicere befolkningen - på dette punkt - her vil de kun tjene sig selv. Gorm Oldorf Sdr. Alslev Kystvej 12, Nykøbing F. gormoldorf@c.dk