Aalborg

Ikke flovt at se TV 2

Hvorfor mon NORDJYSKEs journalister konsekvent hader TV 2? Det har jeg spurgt mig selv om i de syv år, jeg har boet i Aalborg. I den periode har der - i modsætning til alle andre aviser i dette land - været et utal af klummer, der har haft TV 2 og i øvrigt også TV 2 Nord som tema. Og konklusionen har hver gang været den samme:TV 2 og TV2 Nord er noget bras.

NORDJYSKE:Hvorfor mon NORDJYSKEs journalister konsekvent hader TV 2? Det har jeg spurgt mig selv om i de syv år, jeg har boet i Aalborg. I den periode har der - i modsætning til alle andre aviser i dette land - været et utal af klummer, der har haft TV 2 og i øvrigt også TV 2 Nord som tema. Og konklusionen har hver gang været den samme:TV 2 og TV2 Nord er noget bras. Et udpluk:En journalist skrev for eksempel nedladende om Danmarks - rent faktisk - mest sete tv-kanal:"TV 2. som ingen jo ser". En anden journalist bekendtgjorde, at han kun så DR 2. Hvorefter han indgående revsede en række TV 2-programmer. En tredje skrev uden blusel:"24 Nordjyske er klasser bedre end TV 2 News". Tjah… vi lever i et frit land. Men kan man nu også fagligt mene det som journalist? Senest er det Elsebeth Dissing, der i "Tryk 16" (torsdag 1.12.) skriver om det fladpandede fjernsyn, som nu oven i købet kommer til at koste penge. I klummen spørger hun sig selv:"Er det til at leve uden (TV 2)? Helt seriøst, så er det til at klare. Desværre" Av, der mistede min arbejdsplads en kunde. Eller gjorde vi? Tænk, jeg tror, Elsebeth Dissing bluffer! Lige som tilfældet har været med de øvrige klumme-skrivere, så afslører også hendes "Tryk 16" et så indgående kendskab til TV 2"s programmer, som kun trofaste seere kan have. Så jeg er ret overbevist om, at hun også er kunde i 2012, når der igen bydes op til dans! Og det bliver jo nemt at kontrollere! Og bare rolig - selv om man er ansat på en kulturredaktion, så er det såmænd ikke så flovt at se TV 2. Eller at hygge sig med "Vild med Dans". Det gør stort set hele Danmark. Vedrørende det økonomiske:TV 2 kommer i 2012 til at koste 12 kroner inklusiv moms. Om måneden. For fjernsyn døgnet rundt.Til sammenligning:En enkelt NORDJYSKE koster 25 kroner. Om dagen.