Ikke for tidligt at tage fat

Nogle betragtninger om mælk, honning, svinekød og tagplader og om nye veje til nye og flere arbejdspladser i Nordjylland.

Vi er altså nordjyder, og vi har vel lov at vise omverden, at det ikke er Danish Crown, Arla eller de mange hjemvendte Kina-rejsere, der nødvendigvis er de rette til at fortælle os, hvordan erhvervsudviklingen i Nordjylland skal være. Hvad der er godt for Arla, Danish Crown, FL. Schmidt m.fl., er også godt for os i Nordjylland, og vi må vel have lov at være lidt stolte af, at de store danske virksomheder, som vi har været med til at bygge op, nu kan klare sig i den store globale verden. Men vi vil ikke lade disse magtfulde store virksomheder overtage og bestemme, hvordan erhvervsudviklingen skal være i Hjørring, Aars og Aalborg. Nordjysk erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling har vi vore folkevalgte politikere til, og hvis vi ellers kan få dem narret hjem fra Kina, kunne vi måske få taget hul på en nødvendig og fordomsfri dialog om, hvordan vi kan få skabt ny nordjysk optimisme, nyt nordjyskt gå på mod og nye nordjyske arbejdpladser. Skønt de fleste mener og tror det modsatte, er der næppe belæg for, at lønnen spiller en afgørende rolle på en vares slutpris. Sådan kan det naturligvis være, men det er sjældent og langt fra det almindeligste. Der er i de færreste produkter en entydig sammenhæng mellem løn og salgspris. Den brune honningbi på Læsø har gennem tusindvis af år produceret honning til samme timeløn, men alligevel er prisen på honning steget og omvendt, trods udskældte høje lønninger hos Flextronics er prisen på en mobiltelefon ofte i udbud til få krpner. Mange andre forhold end løn spiller en rolle på en vares pris. Prisdannelsen er oftest uigennemskuelig, men altid præget af et kvalificeret gæt på – hvad jeg kan få for varen? Produkter/varer/ydelser koster det, som kunder er parate til at betale og finder rimeligt, og altså ikke, hvad produktet/varen/ydelsen koster at frembringe. Rygere vil vide, at den sidste cigaret i pakken er altid mere værd end den første. Vi har lært, at en kineser arbejder for en skål ris om dagen. Som kolonimagt gennem flere hundrede år, har vi lært, at verden er global, og mange store danske handelsvirksomheder har siden vikingerne forstået at udnyttet de globale muligheder særdeles effektivt. Der er ikke noget nyt i, at produktioner flytter hen, hvor det kan betale sig at producere. Men der er næppe belæg for, at det ikke er en god idé at producere mælk og kød i Nordjylland. Der er næppe belæg for, at der ikke kan produceres tagplader og tegl i Nordjylland. Der er næppe belæg for, at der ikke kan produceres fødevarer, industriprodukter eller konsumvarer i Nordjylland. Om det kan betale sig for de helt store virksomheder at producere i Nordjylland, er en anden sag. Firmaøkonomi er egoistisk. Vi må genskabe vores optisme og gå mod. Der er masser af dygtige virksomheder i Nordjylland, der er masser af kreative nordjyder, der er masser af dygtige medarbejdere, masser af muligheder og frem for alt, er der nok at tage fat på. Politikerne må påtage sig, at medvirke til at skabe rammer og rum for innovation og nytænkning. Politikerne må turde medvirke i de nye muligheders verden, men de må også turde give plads og rum. Politikerne må bidrage med rammer for nytænkning og hjælpe med at fjerne de politiske, strukturelle og organisatoriske barrierer, som vi har alt for mange af. Politikerne må tænke "både-og". Vi taber spirende muligheder på gulvet, når der tænkes "enten-eller". Den enkelte politiker må tage chancer. Velfærd må nu og fremover skabes i en "ny tid" – og der må tænkes erhvervsudvikling gennem udvikling af "det kvalificerede både og". Hvor blev HjemmeService-virksomhederne af? Hvor blev de alternative energiteknolgi virksomheder af? Hvem har set de store bølgeenergiprojekter? Der kan både bygges slagterier i Polen og i Hjørring. Der kan produceres mælk både i Århus og i Hirtshals. Det er ikke Arla og Danish Crown, der skal bestemme erhvervsudviklingen og beskæftigelsen i Nordjylland. De store koncerner må lære at tåle konkurrencen fra de mindre virksomheder, der kan finde ud af at få virksomhedsøkonomien til at hænge sammen. Må vi bede politikerne om politisk arbejde, gerne et politisk svendestykke. Vi vil gerne have en statsminister, en erhvervsminister, en forskningsminister, en beskæftigelsesminister og en undervisningsminister, der kan medvirke til at skabe gode rammer for udvikling, tænke i nye baner, gerne tænke sammen, gerne tænke "både og". Synergi og samarbejde. Efter flere år med et erhvervspolitisk tomrum, beder vi om – "et progressivt erhvervs/arbejds/uddannelsepolitisk samspilsforum", hvor der er plads til forandring, kreativitet og innovation. Fra en kommende regering kunne vi ønske os solide politiske løsninger og en håndsrækning til Nordjylland. Må vi bede om at få flyttet Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Patent- og Varemærkestyrelsen til Nørre Sundby. De kan placeres tæt ved vores internationale lufthavn med kun 30 min flyvetid til Kastrup. Men der skal mere til. Vi vil også gerne have de statlige skoler åbnet. Der findes mange dygtige medarbejdere på Erhvervsskoler, AMU centre og de videregående uddannelser, som kan andet og mere end at undervise. Derfor handler det ikke alene om Aalborg Universitet, det handler ikke alene om forskning, det handler ikke alene om undervisning, det handler ikke alene om arbejdsløse eller studerende. Vi vil også gerne have dygtige medarbejdere fra andre uddannelsesstystemer, som vi løbende kan få i tale. Åbne skoler, som ud over at undervise også kan bidrage med udvikling i erhvervslivet. Skolerne, uddannelsesinstitutionerne har et stort, uudnyttet potentiale af viden, udstyr og anden ekspertise, som ikke i tilstrækkeligt omfang står til rådighed til erhvervs- produkt- og procesudviklingen. Kompetencerne ligger og venter, som perler i østers, utilgængelige for det aktive erhvervsliv. Den store viden og know how uddannelserne besidder, bruges alene til undervisning af studerende, ledige og yngre medarbejdere. Der må gerne være plads til både og. Mange små og mellemstore virksomheder, har mere brug for "her og nu", at kunne komme i dialog med en dygtig underviser, en maskine, et laboratoie eller noget udstyr. Det kunne udvikles så langt, at der blev skabt kontaktmuligheder, også uden for den formelle skoletid. Det ville være nyttigt, at få politisk rum til at afprøve muligheden for at eksperimentere og finde nye veje og samarbejdsformer mellem erhvervslivet og det kompetente, men utilgængelige uddannelsessystem. Og lad os så tage fat.