EMNER

Ikke forstået?

IRAK-KRIG:Hr. Garbe og jeg har i alt for lang tid udfordret læsernes tålmodighed med en efterhånden ørkesløs debat om, hvorvidt irakkrigen var lovlig. Hr. Garbe har nu (22.2.) bedt mig slutte debatten her i avisen, og det gør jeg med glæde. For hr. Garbe indrømmer i samme indlæg, at det er FN's sikkerhedsråd, der afgør, om en krig er lovlig, og Sikkerhedsrådet har ikke grebet ind over for Bush' invasion af Irak. Hr. Garbe tilføjer så for egen regning, at han mener, at Sikkerhedsrådet skulle have grebet ind, og det har han lov til at mene. Det ændrer bare ikke ved det forhold, at det er Sikkerhedsrådet og ikke hr. Garbe, der afgør om en krig er lovlig. Jeg afslutter herved debatten i avisen, men hr. Garbe er velkommen til at skrive til mig privat, hvis der stadig er noget, han ikke har forstået.