- Ikke god nok

Aalborg DH's træner Allan Heine sender kroatiske Ana Krizanac hjem efter to dages prøvetræning. Keeperen holdt ikke niveau.

Cheftræner Allan Heine prøver at holde nerverne i ro. Foto: Lars Pauli

Cheftræner Allan Heine prøver at holde nerverne i ro. Foto: Lars Pauli

- Vi vurderer, at hun ikke er dygtig nok til at kunne lukke hullet efter skadede Søs Søby. Desværre, for vi ville rigtig gerne have haft en målmand ind nu, som ville kunne støtte Ana Vojcic i den tid, vi går i møde. - Vi skal spille en del kampe, og der er det svært for bare en enkelt målmand at holde niveauet, men det nytter jo ikke noget, når Krizanac ikke er bedre end de unge målmænd, som vi har i forvejen, fastslår ADH-træneren. Øjne og ører åbne Søs Søby er blevet knæopereret og er ude indtil april måned. 17-årige Mie Sørensen har fået et par kampe som andenmålmand, og i første omgang er hun tiltænkt rollen som back-up. Dog vil Allan Heine ikke udelukke, at man går efter en anden keeperforstærkning i den kommende tid. - Man må antage, at vi har økonomien til det, så vi holder øjne og ører åbne og sender nogle forespørgsler ud, siger Allan Heine. På grund af VM i Brasilien har ADH en lang kamppause. Holdet skal først i aktion i Håndboldligaen d. 4. januar, hvor de møder Viborg i en tv-kamp.