Ikke gratis at flytte folk til få, store centre

CENTRALISERING:Danmark er et lille land, og det er svært at forstå, hvorfor det er så nødvendigt, at flere og flere institutioner skal samles i de større byer. Særligt må man undre sig over de store tanker på sygehusområdet. Dels får vi at vide, at der mangler læger og særlig speciallæger, og dels får vi at vide, at det er nødvendigt for at spare. Med det sidste var det rimeligt at få en indgående beskrivelse af de økonomiske problemer, såfremt man gennemfører en sådan centralisering inden for sygehusvæsenet. Mange har økonomiske interesser i en centralisering, og her vil man først bemærke politikernes stilling. De er valgt ud fra opstillinger i kommuner eller valgkredse, hvor man vil lægge vægt på, at kandidaterne gør en indsats for valgkredsen. Det hedder sig, at kommunerne ikke må spekulere med borgernes penge, men de reelle forhold er, at det sker i vid udstrækning ved en indbyrdes konkurrence, hvor man prøver at tiltrække statslige eller private virksomheder gennem favorable vilkår, såvel som man konkurrerer indbyrdes ved attraktive udstykninger eller boligudbygninger, pasnings af børn og arbejde til ægtefæller. Der er mange måder at gøre det på, og her har vi yderligere det forhold, at der vælges forholdsvis flere politikere i tæt beboede områder i forhold til tyndere beboede, hvad helt givet medfører en skæv udvikling af landet. Ved en centralisering vil man stå over for krav om udbygninger af de lokale faciliteter i form af sygehuse. Det giver gode indkomster til arkitekter og bolighåndværkere. Offentlige byggerier er ikke værd at foragte og ikke mindst, når det giver arbejdspladser. Arbejdspladser, som altså bliver taget fra tyndere befolkede områder, og som væsentlig sidegevinst tvinger det mennesker fra yderområder ind mod de store centre, hvor man så får en stigning i ejendomspriser og sygehusvæsenet er præget af arbejdspladser med gode faste indkomster. Sygehusvæsenet koster milliarder, og i sig selv giver det store økonomiske fordele, men spørgsmålet om, hvad det koster i forhold til samfundsudgifter ved en centralisering, hører vi meget lidt om. Som samfundet er opbygget i dag, hviler familiens økonomi på indkomst til begge ægtefæller, hvor hustruen ofte er ansat indenfor sundhedsvæsenet og en centralisering af sygehusene vil derfor som sidegevinst lægge et pres på andre virksomheder til at søge ind mod de større byer. Det er tal, man hører meget lidt om, men som vi har et naturligt krav på at få oplysninger om. Det lyder så overbevisende, når politikerne fortæller om besparelserne i den afgrænsede kasse, som et sundhedsudvalg skal passe, men hvordan er det i forhold til samfundsøkonomien? Det er ikke gratis og problemfrit at flytte hele befolkningen til nogle få, store centre og lægge resten af landet øde, og visionerne synes at være, at de ni tiendedele af landet skal lægges hen til svineavlscentre og den resterende tiendedel til tilsvarende for mennesker.