Danmark

Ikke i tvivl

VALG:Vi står over for to store vigtige valg i Danmark: Et EP-valg og et kommunalvalg. I den forbindelse er det utroligt vigtigt, at vi gør op med os selv, hvad vi tror, vil gøre vore enkelte kommuner og ikke mindst hele EU til et bedre sted at være. Det er vigtigt, vi husker, at hele den danske højrefløj bestående af Venstre, Konservative, DF og Liberal Alliance udelukkende står for nedskæringer, forringelser og ikke mindst en stigende ulighed i Danmark. Stemmer vi på højrefløjen til EP-valget, vil vi opleve det samme, men i så store, europæiske sammenhænge, at følgerne vil blive intet mindre end fatale. Stemmer vi borgerligt til kommunalvalget, får vi den velfærdsforringelserne ind under huden i skræmmende høj grad. Jeg tør ikke gamble med mit nærmiljø og resten af Europa. Derfor er jeg ikke i tvivl! Venstrefløjen har svarene og kvalifikationerne!