Ikke kun et halehæng til S

Igennem lang tid har Kristendemokraterne egentlig befundet sig i en regulær overlevelseskrise, hvis man skal tro meningsmålingsinstitutterne.

EMNER 24. september 2007 21:45

Det skyldes primært følgende grunde. 1. Markeringen af, at samarbejde med socialdemokraterne i almindelighed og med Helle Thorning-Schmidt i særdeleshed, har bragt store dele af KD¿s traditionelle vælgere til det punkt, hvor de for tiden ikke kan være med. 2. Derpå kom justeringen af forholdet til abortsagen og tidligere partiformand Jann Sjursens udmeldelse af partiet. På sæt og vis var det værre end Helle Thorning-Schmidt meldingen, fordi det ikke bare berøvede partiet store dele af dets vælgere og potentielle vælgere med en borgerlig grundholdning. Det ramte faktisk helt ind i stiftelses- og eksistensgrundlaget. Nu har man, som det var hensigten korrigeret det hele derhen, at der skal tages politiske initiativer til i fremtiden at bringe aborttallet reelt ned og dermed befolkningstilvæksten op, hvilket der sandelig er behov for. Skaderne er sket. Kun hvis der foretages regulære politiske korrektioner, kommer KD ikke i Folketinget ved næste valg uanset om ledelsen fremhæver, at KD har et enormt potentiale. Det er bare blålys, når hele den mere borgerlige del, og den er langt den største, nok må stemme, men heller ikke mere. For som det er citeret fra en dygtig journalist på et KD-stormøde: ¿I er ikke socialdemokrater¿, og så fandt man på ordet borgerlig anstændighed. Det bør man derfor holde sig til. Da jeg i fire år har været hovedbestyrelsesmedlem og ikke stillede til valg sidste gang og ej heller denne gang, har jeg den politiske habilitet, at jeg i den periode argumenterede for, at KD skulle og skal gå til valg på sin egen politik. Jeg mener, at hvis Kristendemokraterne skal kunne gøre sig håb om igen at kunne komme i Folketinget, og det bør ske, men det sker ikke som et halehæng til fru Helle Thorning-Schmidt. Det er klart, at nogen bliver utilfredse med dette, men når jeg nu blandt tillidsfolkene og de potentielle vælgere får at vide, at den med Helle Thorning-Schmidt, den skrappe husbeskatning går ikke, og så skal man for resten holde sig principprogrammet. Når folk dertil - desværre på et forkert grundlag er kommet i tvivl om partiets stiftelsesgrundlag stadig er relevant, er der for meget om det, der skrevet står i indledningen til Altingets analyse af 16.9. 2007, at KD aldrig har stået så svagt som nu, fordi forsøget på at ændre partiets profil ikke er slået så ganske igennem, for at sige det mildt. Her står vi, vi kan ikke andet. At ophæve statsministerbindingen til Helle Thorning-Schmidt vil ikke ødelægge KD¿s operationsmuligheder. Det kunne endda give plads til et par ministre i en regering, som endog vil tage hensyn til KD¿s politik. Jeg mener i hvert fald, at forsøget bør gøres. For når man står på to ben, står man mere sikkert end på 1 ben og en højresko passer ikke særligt godt til en venstrefod.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...