Ikke kun produktionsmiddel

Venstre har om nogen stået som garant for de frie skoler i Danmark. Det er vi fortsat rigtig mange Venstre-folk, der gør

, uanset at regeringstoppen i velfærdspakken, der forhandles i disse dage, signalerer noget andet. Jeg er enig i regeringens målsætning, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse, men jeg ser ingen sammenhæng mellem dette mål og regeringens udspil i velfærdspakken, som indebærer, at efterskolernes tilbud skal forbeholdes en begrænset del af en ungdomsårgang, deles op i moduler á 20 uger og indeholder lange perioder med obligatorisk brobygning. Alt sammen ændringer der medfører, at fære elever får mindre tid på efterskolerne. At gå på efterskole er et dannelsesprojekt og dannelse tager tid. I Dansk Industri debathæfte “Et klogere Danmark” (oktober 2005) står der at læse, at 10. kl. betyder 38.000 tabte årsværk og en udgift for staten på kr. 2,8 mia. kr. årligt. Jeg undres over, at regeringens i den grad har overtaget denne retorik. En retorik, der ser de unge mennesker som et simpelt produktionsmiddel, og jeg må på det kraftigste tage afstand fra denne tænkemåde, en tænkemåde, som gør unge menneskers frie valg af 10. kl, til tidsspilde og alene ser det som en udgift - når der rettelig er tale om en investering. Vi har ikke råd til at lade være at investere i de unge. Når Danmark i dag er blandt verdens rigeste folk er en af årsagerne netop, at vi i Danmark har gået vores egne veje i forhold til måden at organisere os på i uddannelsessystemet og i virksomhederne. I den sammenhæng har efterskolen fortsat en væsentlig rolle at spille. Efterskolen er i min optik en del af løsningen og ikke en del af problemet. Savnes der yderligere argumenter for bibeholdese af efterskolernes nuværende 10. klasses tilbud? Tænk blot på følgende. 1. Hvert år vælges efterskolen af 25.000 forældrepar, der investerre 25.000-35.000 beskattede kroner i deres børns uddannelse. De tager ikke fejl. Hvis ikke de fik varen leveret, lå skolerne øde. 2. Efterskolen gør allerede nu de unge klar til såvel erhvervsuddannelserne som de gymnasiale uddannelser. Især i vestdanmark er efterskolen en vigtig brobygger til gymnasiet, det er statistisk bevist. 3. Værdierne i livet. Fællesskab, tro, håb og (næste)kærlighed. Det møder unge mennesker på tværs af samfundsskel på en betryggende måde på landets efterskoler, og de rustes fagligt og menneskeligt til at orientere og klare sig i et samfund, hvor vi er stadigt stigende underskud af netop disse værdier.