EMNER

Ikke nemt at være lille

Efter at have læst denne mærkværdigt "leder", tager man sig til hoved. Journalisten, hvem denne anonyme person så end er, burde have kørt et andet emne frem, for han er åbenbert ret så uvidende i sit ærinde.

Citat: "I dag henslæber det (Fremskridtspartiet) en noget hensygnende tilværelse med nogle få hundrede (400) medlemmer, efter at dets karimatiske leder og stifter, Mogens Glistrup, blev sparket ud af sit eget parti. Men skæbnen har det med at indhente de fleste af snærklede og snirklede omveje - såmænd også Fremskridstpartiet, som viser sig at være betænkt i testamentet efter den nyligt afdøde Glistrup. Med ikke mindre end 364.432 kr og 88 øre i kontanter samt aktier for omkring 138.000 kr. Alt i alt en pæn sjat penge - men næppe nok til, at partiet nogensinde får en ærlig chance for at gøre comeback i Folketinget." Citat slut. Disse omtalte penge - arven fra Glistrup - er nu en del af vor formue. Til journalistens manglende kenskab blot at fortælle, at vi nu har økonomiske midler til mindst tre underskriftsindsamlinger à ca. 20.000 godkendte underskrifter (tre stk. folketingsvalg). Ydermere til jornalistens oplysning: Glistup var ikke ekskluderet af Fremskridtpariet. Han var medlem af sit "eget" parti, og han blev æresmedlem i år 2005. Afslutningsvis at fortælle denne meget uheldige anonyme journalist: "Viden gør stærk", og næste gang, om der måtte blive en sådan, da, i din egen interesse (og ikke mindst læsernes), ret henvendelse til f.eks. undertegnede for de rette oplysninger, for det, eu præsterede i omtalte "leder", kan kun gøres bedre!