Ikke nogen genvej

Mit debatindlæg (8.12.) har fremprovokeret et par reaktioner. Jeg siger tak til Lars Peter Frisk og Anders Stenild. Begge har også tidligere forsøgt at give mig tørt på, når jeg har gjort opmærksom på de meget store problemer, miljøet i Limfjorden er udsat for.

Nu anser jeg ikke mine modstandere for ubegavede, så derfor inviterer jeg dem hermed til et samarbejde, hvor overskriften skal være "Hvordan genskaber vi en bæredygtig Limfjord med et rigt plante- og dyreliv, som kun afviger minimalt fra uberørte forhold?". Det er et veldokumenteret problem, at store tab af næringsstofferne kvælstof og fosfor til vandmiljøet skaber ubalance. I Limfjorden groede der i "gamle dage" ålegræs ud til fem-seks meters dybde i dag er der ikke meget ålegræs tilbage, når dybden er over to meter. Grønalgerne har kronede dage, mens antallet af bundlevende fisk som torsk, rødspætte, ål, ålekvabbe og skrubbe er reduceret til et minimum. Der er ikke nogen genvej. Specielt tabet af kvælstof til Limfjorden skal mindskes betydeligt, hvis vi skal have en chance for at overlevere en bæredygtig Limfjord til vore efterkommere. I en tid med finanskrise, stor gældsbyrde m.m. vil nye generelle produktionsrestriktioner belaste danske landmænd til mere end bristepunktet. Danmarks Naturfredningsforening har på baggrund af tal fra miljøanalysefirmaet ConTerra lavet nogle nye beregninger, der viser, at man bør koncentrere sig om at reducere kvælstofudledningen fra de jorde, som udleder mest kvælstof. Det drejer sig især om de såkaldte lavbundsjorder. Typisk ådale og opdyrkede enge. Det kan også være områder, som indenfor for de seneste 100 år har været udsat for dræning og afvanding. Limfjorden og dens opland er et nøgleproblem i Danmarks bestræbelser på at leve op til EU's vandrammedirektiv. Det drejer sig om en sjettedel af Danmarks areal, men på grund af fjordens massive miljøproblemer skal vi regne med at skulle levere op til 25 pct. af den kommende danske kvælstofreduktion. Videnscenter for Landbrug i Skejby har vurderet, at de nordjyske landmænd i givet fald må slippe mindst halvanden mia. i årligt tab. Det er ti gange så meget, som det vil koste, hvis regeringen i stedet beslutter at tage lavbundsjord ud af dyrkning. "Der er altså et meget stort potentiale i at tage lavbundsjorden ud af intensiv drift, men man skal samle lavbundsarealerne i så store sammenhængende stykker som muligt, så det er forretningsmæssigt interessant at eje jorden, selvom den kun må bruges til græsning eller produktion af hø eller energiafgrøder" siger Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening. Der er altså al mulig grund til at tale sammen, for målene i EU's vandrammedirektiv skal vi leve op til.