Aalborg

Ikke nogen let beslutning

16.2. skriver personalet fra Dronninglund Sygehus et åbent brev, hvori de takker de regionsrådsmedlemmer, der stemte imod lukningen af afdeling M3 i Dronninglund.

Det ville jeg normalt ikke blande mig i, men jeg bliver nødt til at imødegå nogen af de påstande, der endnu engang fremføres om, at beslutningen hviler på fejlagtige og for sent udsendte oplysninger. Det er klart, at man som ny tilhører til debatten godt kan blive bibragt den opfattelse. Jeg mindes imidlertid ikke mange gange at have været vidne til, at beslutningsgrundlaget ikke kritiseres af de politikere og partier, som i en konkret sag er i mindretal. Det kan så være berettiget eller ej. I den konkrete sag mener jeg ikke, at man, uanset hvilket materiale man får stillet til rådighed, alene vil være i stand til at træffe beslutning på baggrund af materialet endsige de statistiske og økonomiske oplysninger, der fremgår heraf. Det var bestemt ikke nogen let beslutning af træffe. Vi taler jo om mennesker, deres liv og job. Men et enigt regionsråd har jo pålagt sygehusene en rammebesparelse på 90 mio. kr. i 2011. Alt andet lige svarer det til, at ca. 180 stillinger skal nedlægges. I den konkrete sag drejer det sig om Aalborg Sygehus, Medicinsk Centers andel af besparelsen og alternativet var jo klart lagt frem fra ledelsen, enten nedlægge en hel afdeling i Dronninglund eller fordele besparelsen over alle de medicinske afdelinger - i begge tilfælde skulle ca. 29 stillinger nedlægges. For mig er en medarbejder en medarbejder, og det gør mig lige så ondt at nedlægge en stilling i Dronninglund, som en i Aalborg. Min egen stillingtagen var primært baseret på, dels at de fysiske rammer i Aalborg er bedre og dels at en generel nedsættelse af normeringerne på alle afdelingerne i Aalborg ville medføre større ulemper for patienterne. Jeg har altså ikke gjort brug af det udsendte statistikmateriale. Jeg må således stole på en sygehusledelse, som fortæller mig, at alternativet til min beslutning havde været værre for de medicinske patienter. Derudover må jeg igen påpege, at jeg siden budgetvedtagelsen ofte har sagt, at besparelser i denne størrelsesorden vil kunne mærkes af både patienter, personale og pårørende. Jeg ville ønske, at det var anderledes, men også regionerne må medvirke til genopretningen af landets økonomi. Og vores bidrag er bl.a. at sikre, at vores udgifter og indtægter er i balance og at vi overholder de økonomiske aftaler, der er indgået mellem regionerne og VK-regeringen.