EMNER

Ikke noget håbefuldt valg

ITALIEN I dag og i morgen skal italienerne afgøre, hvem der skal lede landet i de kommende fem år. Valget står mellem Silvio Berlusconi, der har trodset enhver politisk tradition i Italien ved at blive siddende alle valgperiodens fem år, og Romano Prodi, tidligere formand for EU-Kommissionen og tidligere premierminister i 17 måneder, før han blev snigløbet af sin egen alliance. Set udefra kan det ligne et valg mellem om ikke pest og kolera, så dog snue og forkølelse. Prodis politik virker mest troværdig, alene af den grund, at Berlusconi trods store løfter intet har gennemført i sine fem år - men i modsat retning trækker den meget sammensatte gruppering bag Prodi. Skeptikere tvivler på, at den holder længere end de 17 måneder, da Prodi blev valgt som premierminister i 1996. I et demokratisk land afhænger retten til at stille op i politik heldigvis ikke af bankbogens tykkelse. Derfor er der principielt intet galt i, at Berlusconi som landets rigeste mand - og nr. 25 i verden på den seneste liste - bliver valgt til premierminister for tredje gang. Men talløse sager om bestikkelse, korruption, underslæb og misbrug af sine tre landsdækkende tv-kanaler til politisk propaganda mere end antyder, at den 69-årige selfmade milliardær har det svært med at skelne mellem kasketterne. Samtidig må det vel også bekymre de italienske vælgere, at de fleste europæere efterhånden opfatter Berlusconi som en uhæderlig type. For nu ikke at bruge mere præcise udtryk, der ville komme vel tæt på injurielovgivningen. Gennem hans seneste fem år som landets leder har han formået fortsat selv at tjene milliarder, men den menige italiener har ikke mærket nogen fremgang. Fornyelser og reformer bliver ikke til noget, og samme skæbne lider de storstilede anlægsarbejder - blandt andet en bro til Sicilien - som Berlusconi har proklameret. Op til valget forsikrer han, at nu sker det. Prodis løfter er mere udførlige og formentlig også mere realistiske. Og modsat den siddende premierminister, så har han gode resultater at vise frem: Uden hans reformer i 90'erne havde Italien aldrig kvalificeret sig til eurozonen. Hans uheld har været, at efterfølgeren ikke forstod at udnytte mulighederne. Derfor kunne den bedste løsning meget vel være at give Prodi chancen igen.