Ikke nok at give flere penge til børnefamilier

EMNER 1. februar 2005 05:00

PASNING: Skal vore børn trives, er det ikke nok at give flere penge til børnefamilierne. Børnene har først og fremmest brug for mere tid sammen med deres forældre. Det giver en tryg opvækst og dermed en robust personlighed. Det nære og kærlige samvær med forældrene kan selv de bedste institutionerikke erstatte. Modulpasning i daginstitutioner giver forældrene mulighed for at betale for f.eks. 25, 35 eller 45 timers pasning pr. uge. Forældrene sparer penge på pasningen og får dermed bedre råd til at gå ned i arbejdstid. Det giver mere tid sammen i familien, bedre trivsel og dermed færre sociale problemer. Erfaringer fra kommuner, der har afprøvet ideen viser, at modulpasning pædagogisk kan tilrettelægges, så børnenes og pædagogernes dagligdag hænger fint sammen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...