Ikke nok at mærke fødevarer

Ikke et ondt ord om, at familie- og forbrugerminister Henriette Kjær (K) står over for at få tilført 30 millioner kroner ekstra næste år.

For i hvert fald halvdelen af pengene er udset til at sikre, at forskningen i fødevarer kan fortsætte på det nuværende niveau. Og dét er der også brug for. Mindst. Hvis ikke området ligefrem trænger til at blive styrket. For det kræver ikke særligt fintfølende sanser at opdage, at danskerne i løbet af bemærkelsesværdigt få år har oparbejdet ganske alvorlige problemer, når det gælder om at indtage fødevarer. Desværre virker familie- og forbrugerministeren lige for tiden mest optaget af at ville mærke sig ud af problemerne. Altså at det er muligt at forsyne sunde fødevarer med klistermærker, der understreger, at de er sunde. Men dels handler graden af sundhed jo også om de mængder, som man indtager. Dels er mærkning i sig selv langt fra nok. For strengt taget har langt de fleste voksne danskere uden tvivl en mere end spinkel fornemmelse af, hvilke fødevarer man godt kan tillade sig at indtage i større mængder uden at skele for meget til badevægten - og hvilke der skal indtages med noget større omhu. Også derfor er der unægteligt større perspektiv i at indføre forskellige momssatser, så eksempelvis frugt og grøntsager økonomisk set bliver nemmere - og dermed mere fristende - at lægge i indkøbsvognen. For det er hævet over enhver tvivl, at indkøbsetikken hos langt de fleste danskere er placeret ét sted: i tegnebogen. I det daglige kan man godt mand og mand - og kvinde og kvinde - imellem blive enige om, hvad der er bedst at købe, og hvad man principielt bør holde sig fra. Men stillet over for fristelserne i supermarkedet, hvor mængden godt kan risikere at løbe fra kvaliteten, ligger det lige for at vælge mest muligt til lavest mulig pris. Desværre er det jo netop resultatet af de bugnende mængder, der rent fysisk sætter på indbyggerne i en verdensdel, hvor det nu i flere årtier - for første gang i menneskehedens historie - har været muligt at spise fra morgen til aften. Her er fødevarer ikke - som for kun få generationer siden - en mangelvare, og det må vi tage konsekvensen af.