Ikke nok at ramme Burma

I 50¿erne blev en amerikansk general sat fra bestillingen, fordi han påstod, at den eneste vej til at stoppe Nordkoreas aggression mod syd, var at bombe Kinas vejnet mod Korea. Han betalte prisen for at sige de nøgne kendsgerninger. Han mistede jobbet.

EMNER 1. november 2007 20:47

Nu er der gået snart 60 år, men situationen er den samme. Nogle brave unge munke står mod regimet i Burma og kræver demokratisk fair play mod befolkningen. Det siges, at der er 4000 mennesker stuvet sammen uden mad eller de mindste fornødenheder. Det var/er typiske for disse regimer. Vi står her og snakker sanktioner mod Burma. USA indfører visum-restriktioner og EU indfører handelsboykot. Lige som den romerske guvernør vaskede sine hænder i sin tid, efter at have valgt den populistisk billige løsning af at dømme Jesus til korsfæstelse, vasker USA og vesten sine hænder ved at tage de lette, billige, populistiske handlinger, velvidende de er virkningsløse. Det er ikke visumrestriktioner eller handelsboykot, der har betydning for det Burmesiske regime. De ender blot varerne til Kina eller til Indien for videresalg. Hvis man virkelig ønsker, at der skal gøres noget, og der indføres demokrati og respekt for det Burmesiske folk, må man ramme Kina og Indien. Kun at ramme på økonomien kan få dem til at stejle. Mens Russiske kommunister troede og brugte militærmagt for at opnå verdensherredømme, har de Kinesiske kommunister brugt pengemagt. Kina har med statsstøtte oversvømmet hele verden med sine billige varer. I vores daglige liv kan vi ikke tage 10 skridt uden at støde på kinesisk fremstillede varer. Næsten 80 pct. af kinesisk økonomi er i amerikanske hænder. Kina var smart nok til at tillade amerikanerne til at investere i Kina uden deres indblanding i lokale forholde. Der foreligger ingen oplysninger om børnearbejde, forurening og intet om sikkerhed på arbejdspladsen. Verdens venstre partier går uden om disse emner, der har Kina formået at give en effektiv mundkurv på. Statsstyret kinesisk erhvervsliv har ingen moralske skrupler med at sælge livsfarlige dæk, hvor dækkene eksploderer under kørsel og en halv snes mennesker omkommer, før man opdager fejlen og forbyder import. Man er fuldstændig ligeglad med menneskeliv blot man tjener penge. Vores DR-TV kører, som om det var dikteret fra Kina, i samme tomme nedslidte rille om CIA-flyvning over dansk luftrum, en betydningsløs nyhed, mens Kina henretter folk, som var de kakerlakker. Man formår at opbygge en frygt for amerikansk verdensdominans. Stille og roligt i en af alle ubemærket stund opbygger Kina verdensdominans ad bagvejen. Kineserne er uhyggelig smarte, uden vi opdager det, er de indplantede i vore hjem. Hele verden er under Kina dominans, man kan ikke en gang stoppe myrderierne i Afrika, fordi Kina indirekte støtter ekstremister mod USA. Et andet punkt, som Kina er bange for, er, at hvis de giver sig i Burma, så kommer turen til Tibet. Hvis man ikke sætter hårdt ind nu i Burma, vil andre steders interesse for Kina falde som dominobrikker. Indien vil gerne opbygge et samarbejde med USA om sine atomare projekter. USA vil gerne, idet det giver lidt kontrol med det indiske atomprogram og bomber. Men det vil ikke interessere Kina. Nuværende Indiske regering er afhængig af kommunistiske stemmer, uden deres samtykke kan de ikke en gang vifte med ørene i parlamentet. Fru Helle Thorning-Schmidt må tage ved lære. Hvis hun kommer til at danne regering ved hjælp af Enhedslisten, må hun se i øjnene, at hun blive sat under muslimsk og kinesisk administration. Derfor vil den Indiske regering ikke forsøge, at sætte effektivt stop for Burmas regimes mishandling af sine folk. Den er handlingslammet og er i lommen på Kina. Under amerikansk dominans kan man da i det mindste vælge, hvilket øre man vil vifte med, men under Kinesisk dominans blive man henrettet, blot man vifter lidt. Næste gang man køber kinesisk legetøj, computer dele eller noget andet, så tænk lige på de stakkels munke og andre, der var skudt og indespærrede i Burma og i Tibet. [ Dhamu Chodavarapu er ingeniør og foredragsholder. Født og opvokset i Indien. Kom til Danmark i 1964. Dansk gift. Engageret i samfundsdebatten med særlig interesse for politik og historie i Danmark og den store verden. E-mail: dhamugaru@gmail.com.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...