Ikke nok at underholde

Æblehøsten er i gang; de store flotte æbler plukkes forsigtigt og lægges ned i kasser. De skal behandles med omhu, så de ikke får stød og rådner. Hele den lange vinter har vi så æbler, der dufter godt og smager vidunderligt.

Kunst 10. oktober 2006 21:24

”Man skal passe sin have”, sagde den franske filosof Voltaire helt tilbage i 1700-tallet, - og det er altså det, vi har gjort med æblehøsten. Men det er ikke noget, man kan nøjes med i dagens Danmark. Den personlige have bliver invaderet af en nyhedsstrøm og globale begivenheder, som man gerne havde lukket ørerne for. Hændelser trænger sig på, sidst den frygtelige nyhed om at den russiske journalist Anna Politikovskaja er blevet myrdet ved sin bopæl i Moskva. Hun var kendt og respekteret over hele verden som en af de få journalister, der berettede om civilbefolkningens vilkår i bl.a. Tjetjenien, og hun havde været ude for flere mordforsøg. Nu er det lykkedes for onde kræfter at få hendes stemme til at tie, ligesom mange andre journalister i verdens brændpunkter er blevet gjort tavse ved brutale mord. Ytringsfrihed, oplysning og fri meningsdannelse på baggrund af holdninger og dialog er så indgroede selvfølgeligheder i dagens Danmark, at vi sjældent skænker det en tanke. Jo, selvfølgelig giver krisen vedr. Muhammed-tegningerne grund til diskussion og meningsudvekslinger om grænser for ytringsfrihed, og bølgerne går højt, når politiske modstandere går holmgang. Medierne skælder ud på hinanden, senest f.eks. personificeret i chefredaktør Thøger Seidenfaden fra Politiken, der beskyldes af sine ”modstandere” for at lave politik i stedet for journalistik! Men det er mere end 150 år siden, Danmark fik en grundlov, der sikrede demokrati, tolerance og personlig frihed for danskerne. Derfor er det en selvfølge, at vi kan skrive det, vi mener, vi kan oven i købet publicere det, så alle kan læse eller høre det. Vi kan blive draget til ansvar for vores meninger og vi skal vel også kunne forsvare dem. Men vores personlige sikkerhed sættes ikke på spil, vores ret til at mene, som vi gør, kan ikke beklikkes. Hvor mange tænker til daglig på, at museer og biblioteker er nogle af grundpillerne i denne oplysningstradition? Det offentligt tilgængelige museum rummede – ligesom bibliotekerne – viden og dokumentation fra forskellige tider, samfundslag og meningsopfattelser. Det var en betroet og værdifuld opgave at opbygge samlinger og arkiver om landets forvaltning og kultur, fordi bestræbelserne var at oplyse og opruste borgeren til at forstå og tage stilling. Der var en gensidig tillid mellem museumseksperten og den borger, der brugte museernes samlinger til at øge sin viden og gøre sig klog på et givent emne. Ak, jeg skriver i datid, og dog føler jeg mig ikke som en gammel Hieronymus. For vores museer vidner stadig om den åndsfrihed, der hersker i Danmark. På kunstmuseerne må vi – i overensstemmelse med kunsthistorien – indsamle og udstille, hvad der rører sig i kunsten, også selvom det er politisk, seksuelt eller etisk ”ukorrekt”. Der er holdninger, der kan komme til udtryk på den danske kunstscene, som ville være utænkelige i det offentlige rum andre steder i verden. Dette aspekt kan vi undertiden glemme, når vi står midt i den glade forbrugsfest og ubekymrede nyder friværdiens muligheder. Efterårets æblehøst er smuk og velsmagende, og rigtigt opbevaret giver den næring i de golde vintermåneder. Sådan er det også med kunstmuseerne og kunsten, der i disse tider så gerne vil være både behagesyge og underholdende. Men bag det smukke ydre gemmer sig en benhård virkelighed, en fælles tilgængelighed og rummelighed, der er tilkæmpet og beskyttet i mange generationer. Derfor kan vores museer, biblioteker og nyhedsmedier stadig oplyse os om verdens tilstand, set og beskrevet i søgen efter viden og forståelse. [ Nina Hobolth er uddannet mag.art. i kunsthistorie i 1979 og tilknyttet museumsverden siden 1980. Ansat som museumsdirektør på Nordjyllands Kunstmuseum i 1989. Ser museerne som ikke-kommercielle oaser for oplevelse af kunst og kultur. Fritiden bruges i Biffen eller med en god bog. Og så er der lige mand, børn og barnebarn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...