Sverige

Ikke nok at være moralsk udadtil

Et land uden moral. En nation i frit fald. Det er hårde ord, den svenske journalist Jöran Svahnström hæfter på sit hjemland i dagens avis. Set udefra er Sverige da også et tankevækkende eksempel på, hvor hult det virker at være moralsk udadtil - samtidig med, at det roder på de indre linjer. Blandt meget er det af danskere ofte bagtalte Systembolaget åbenbart nede til tælling: Det statslige Vin & Sprit er under mistanke for at have bestukket Systembolagets butikschefer med fri-rejser og sprut. Men bolagets chef får lov til at blive siddende - måske fordi hun snart skal giftes med landets statsminister. Politikere kommer ikke uden om, at det ikke nytter at prædikere moral, hvis de ikke efterlever gængse regler.