Ikke nok med lavthængende frugter

Der forhandles for tiden i Folketinget om regeringens forslag til ”Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger”, som blev udsendt i april.

Der ligger mange gode initiativer i regeringens forslag. Men det bliver ikke det store skridt fremad for energibesparelser, som der er behov for, for at opfylde vores klima-forpligtelser. Samtidig er det fremgået i pressen, at regeringen stiler efter et snævert forlig med dansk Folkeparti, og at DF slet ikke ønsker krav til boligejerne om energibesparelser. Regeringens forslag lider af en gennemgående skavank: alle de konkrete initiativer over for energirenovering af eksisterende bygninger indskrænkes til ”rentable” initiativer. Men rentabilitet er et tvetydigt og foranderligt begreb. Som regeringen bruger ordet betyder det, at man skal gennemføre energirenovering, som betaler sig hjem over en relativt kort tidshorisont, alene i form af sparede energiregninger. Derimod indregnes ikke de positive sidegevinster for den enkelte i form af forbedret indeklima og komfort. Man inddrager ikke de langsigtede hensyn til de sandsynligt stigende priser på fossile brændsler, eller behovet for mere vidtgående reduktioner af udledning af klimagasser. Endelig ser man bort fra den samfundsmæssige gevinst ved vidtgående energirenoveringer. Vi vil kunne styrke kompetencerne hos den danske byggebranches og komponentleverandørers og dermed øge eksporten på lidt længere sigt. Desuden ønsker regeringen ikke at åbne op for egentlig støtte til langsigtede initiativer – kun nogle mindre tiltag som støtte til forprojekter samt en pulje til forsøgsbyggeri inden for den almene sektor. Det er paradoksalt – man kan ofte høre klima- og energiminister Connie Hedegaard udtale, at energibesparelser er den allerbedste form for CO2-reduktion. Alligevel har regeringen et dogme om, at energibesparelser ikke må støttes, men kun skal gennemføres, hvis de er snævert privatøkonomisk rentable - hvorimod produktion af vedvarende energi støttes i form af garanterede mindstepriser m.v. I forbindelse med Forårspakken forspildte regeringen chancen, da man iværksatte renoveringspuljen. Man åbnede op for, at støttekronerne kunne gå til køkkenudskiftning m.v. uden nogen positiv klimaeffekt. Samtidig satte man en max-støtte så lav som 25.000 kr, hvorved man koncentrerede puljen om de mindre og kortsigtede projekter. Der er derfor behov for en ny pulje, som netop skal målrettes mod langsigtet energirenovering. Der er med andre ord behov for et væsentlig højere ambitionsniveau. Ellers forspilder vi chancen for at udnytte de store muligheder i energibesparelser. Der er ingen grund til at nøjes med de lavthængende frugter. Tværtimod er vi i en situation, hvor Danmark har mere end svært ved at opfylde vores forpligtelser over for Kyotoaftalen, medmindre vi køber os fra det meste i form af CO2-kreditter uden for EU.