EMNER

- Ikke os der leger gemmeleg

Direktør i Palm City Properties A/S, Otto Stavad, afviser kritikken fra tre af investorer.ne

Palm City Family & Golf Resort blev præsenteret ved et pressemøde i februar 2007. Otto Stavad er nr. to fra venstre. Arkivfoto

Palm City Family & Golf Resort blev præsenteret ved et pressemøde i februar 2007. Otto Stavad er nr. to fra venstre. Arkivfoto

- De har haft chancen for at score en pæn stor gevinst på deres investering, dengang folk stod i kø for at købe byggegrunde i Palm City. Det ville de ikke. Nu forsøger de så at finde fluen i suppen i stedet for at spille med, så vi kan komme videre, siger Otto Stavad. Han sammenligner situationen med folk, der har investeret i aktier eller købt ejerlejlighed i København for to år siden. - De vil også gerne kunne spole tiden tilbage, men sådan er verden jo ikke. Det ér en ny situation i dag og helt andre priser på grunde og fast ejendom. Otto Stavad afviser, at selskabet bag det stort anlagte feriecenter ikke vil gå i dialog med investorerne. - Tværtimod. Det er dem, der leger gemmeleg. Vi har indbudt dem til møde, men de skulle på skiferie og har siden ikke været til at få fat på. Otto Stavad er uforbederlig optimist, fortsat fortrøstningsfuld og tror på, at det lykkes at realisere feriecenteret. - Der kommer en dag efter finanskrisen. Vi er blevet lidt forsinket med golfbanen, blandt andet fordi, der har ligget et gammelt autoophug, hvor vi skal grave ud til en af søerne, og nu undersøger om jorden er forurenet. Men på mandag har vi igen besøg fra European Golf Design. Vi klør på med fuld fart, siger Otto Stavad.