Fodbold

Ikke Parken i denne omgang

Kolding FC blev endestationen for Hjørring AIK Frem’s pokaleventyr

HJØRRING:I skrivende stud har Hjørring AIK Frem haft en ganske flot sæson. Holdet ligger på nuværende tidspunkt på en tredjeplads i serie 2, mens det er blev til nogle spændende opgør i Landspokalturneringen, hvor endestationen blev 1. divisionsholdet, Kolding FC. 3-0 tabte hjørringenserne, til et hold der er placeret 7 rækker bedre end Hjørring AIK Frem. Træner Jacob ”Figo” Larsen er meget stolt over holdets indsats i pokalen, men indrømmer også at der er forskel på Kolding FC og Hjørring AIK Frem. - Vi kunne have tabt 10-0 til dem, men vi stod meget sikkert nede bagi, fortæller træneren. Kolding FC, som har fået en dårlig start på Viasat Sport Divisionen, har sig en lille fan i Jacob ”Figo” Larsen. - Jeg synes, at Kolding FC spiller noget rigtig flot fodbold, og de har helt sikkert nogle klassespillere på det hold, lød de rosende ord fra AIK Frem-træneren. Kolding FC har mange store profiler i deres trup, og profiler som Jesper Christiansen og Thomas Rathe har begge SAS-Liga erfaring. Jacob ”Figo” Larsen mener også, at Hjørring AIK Frem har fået utroligt meget ud af opgøret mod et veltrænet divisionshold. - Vi har lært utrolig meget af sådan en kamp mod Kolding FC, da vi har prøvet at spille noget mere boldbesiddende i vore serie 2-kampe, fortæller træneren og fortsætter. - Alt i alt må vi så sandelig sige, at vi har fået utroligt meget ud af Pokalturneringen i år, vurdere træneren. Han indrømmer dog også, at holdet måske har tabt nogle få point i turneringskampene, på grund af de mange kampe i pokalen. Oplevelsen frem for alt Det kan så godt være, at det ikke bliver en tur i nationalarenaen i år, men Jacob ”Figo” Larsen ser med glæde tilbage på pokaleventyret. - Når vi har afsluttet sæsonen i år, så vil alle spillerne se tilbage i tiden, og spørge hinanden: Kan du huske vores kamp mod Kolding FC?, understreger træneren, som selv er fan af pokalfodbold. - Der er nogle trænere der er lidt imod, på grund af skader, men i pokalen kan du prøve nye ting, samt få en masser dejlige oplevelser, slutter træneren. Hele mandskabet på Hjørring AIK Frem’s serie 2 har uden tvivl leveret varen i denne sæsons pokalbold. Det kan så godt være det ikke blev til sølvtøj, eller Uefa-cup deltagelse, men holdet har fået en masse lærerige oplevelser samt sjove kampe. Og det er vel også det vigtigste.