EMNER

Ikke plads til familie?

Alle i Nordjylland kender familien Hasakhanis skæbne.

Også i resten af Danmark er den blevet belyst gennem medierne. Jeg og en mindre gruppe har igennem et års tid arbejdet for, at familien kunne komme tilbage. Alt, hvad jeg har kunnet komme i tanke om, er forsøgt, men jeg må erkende, at vi ikke har plads til dem. Deres sag er forsøgt genoptaget, job er søgt til faderen, og job kan han få, men de skal jo også ind i landet, og ingen vil påtage sig den opgave. Vi har så stærkt brug for arbejdskraft i Danmark, men åbenbart ikke plads til den familie, som på alle måder integrerede godt. Hvorfor mon? Jeg skammer mig intet mindre både over de sølle mennesker, der kunne sige, ”så lad dem dog blive derude, dem har vi ikke brug for”, og den regering, der er blevet så fremmedfjendsk, så jeg tænker mig rigtig godt om ved næste valg. Jeg har stadig håbet, for måske vender det hele en dag, men andre, der læser dette og ser en udvej, synes jeg skulle tage det op. Selv om også fattigdom findes i vort land og korruption, så er det i forhold til Rusland småting. Rusland er ikke et land for børn at vokse op i. Derfor gør det mig usigelige ondt at opleve ikke at kunne få dem tilbage til deres fædreland Danmark. Vi må hele tiden huske på, at der er stor arbejdsløshed, og at Ato (faderen) intet job har. Jeg synes oprigtig talt, at vi burde skamme os.