Ikke plads til visioner
Besparelser får visionerne til at visne, mener politiker

Arne M. Jensen: - Det flotteste regnskab i mange år er på trapperne. Foto: Kurt Bering
BRØNDERSLEV:- Vi har mange visioner, men mulighederne for at nå disse visioner er smuldret.
Det konstaterede gruppeformand Arne M. Jensen på Socialdemokraternes generalforsamling.
- Nok var kommunekassen ikke tømt - ikke helt - da vi kom til magten. Men økonomien var og er under pres.
- En kommune, hvor der har været borgerligt flertal i en årrække, er ikke så veldrevet og økonomisk funderet som man selv gerne vil give udtryk for fra borgerlig side.
- Det er ikke nok at sige, at man skal styre og gribe ind, hvis der er noget, der skrider. Man skal også gøre det og sikre sit flertal.
- En vis Venstre-mand siger ofte ”Jeg er ligeglad med korttids-budgetterne - det er langtidsvirkningen, der betyder noget.
- Det er nemt at løse problemerne på den måde, når man så alligevel aldrig forholder sig til langtidsbudgetterne. Men det er ikke den bedste måde at styre økonomien på.
Arne M. Jensen konstaterede, at det alene er SF og Socialdemokraterne, der stod bag budgetaftalen for 2012.
- Det har givet nogle anderledes arbejdsbetingelser i udvalg og byråd.
- ved flere lejligheder har det været nødvendigt at minde de borgerlige om budgetaftalebrud. Der skal jo være en aftale for, at den kan brydes. At stå udenfor har en pris.
- 2012 har været specielt. Et snævert flertal måtte lave et budget for 2012, da de borgerlige ikke ønskede at være med.
- Budgettet ser heldigvis ud til at være realistisk. Det ser ud til at holde, takket være stram styring og opfølgning samt et godt stykke arbejde af vore ansatte rundt om.
- Regnskabet for 2012 er ikke færdigt endnu, men ud fra forhåndsmeldingerne vil vi komme til at se et regnskab, der er mere positivt end set i flere år.
- Ikke mindst i et år, hvor vi alene sammen med SF står med ansvaret, er det positivt.
- Jeg glæder mig meget til, at vi skal behandle dette regnskab, når vi fra en Venstre-politiker ser en direkte hadsk holdning til SF og S’ evner til at styre en økonomi.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.