EMNER

Ikke så Merkel'igt

Angela Merkel slipper for at flytte. Hun kan fortsætte som tysk forbundskansler på trods af, at hun søndag førte CDU/CSU til det ringeste valgresultat siden 1949. Men til hendes store held, så gjorde den primære rival, socialdemokraten Frank-Walter Steinmeier, det endnu dårligere. Hver tredje af partiets vælgere fra 2005 enten blev hjemme på sofaen eller flyttede krydset. Angela Merkel havde før valget antydet, at hun ville foretrække en mulighed for at danne regering sammen med det liberale FDP i stedet for som hidtil socialdemokraterne. Det ønske fik hun opfyldt, og tyskerne kan nu se frem til en borgerlig regering. FDP har især promoveret sig via løfter om at sætte skatten ned - akkurat som De Konservative i Danmark tror partiet fuldt og fast på, at lavere personskatter vil skaffe økonomisk fremgang. Om det virker, finder tyske og danske borgere ud af i de kommende år. I Danmark sættes skatten ned fra nytår, og tyskerne kommer næppe heller til at vente længe. Også på anden vis kan det tyske valgresultat virke bekendt set fra nordsiden af Flensborg Fjord. I stedet for årtiers faste mønster med to store, dominerede partier - og lille FDP som det eneste af betydning derudover - så har Tyskland nu fem store partier. Foruden FDP's fremgang opnåede såvel De Grønne som venstrefløjens Die Linke deres bedste resultat hidtil. Et sådant mange parti-mønster forhindrer faste, dominerende blokke, der med et beskedent flertal regerer i årevis uden at tage hensyn til de måske 48 procent af vælgerne, der ønsker noget andet. Det sikrer også, at de fleste væsentlige politiske reformer bliver besluttet med brede flertal - og dermed ikke risikerer at blive omgjort, straks regeringsmagten skifter. For politikere er det utvivlsomt mere besværligt, for det levner plads til usikkerhed og tvivl på bekostning af firkantede valgløfter og ultimative krav. Men for borgere og vælgere er et bredt samarbejdende demokrati klart at foretrække.