Arden

Ikke sådan en skole der siger ”hallo”

Men først skal politikerne lige finde 41,8 millioner kroner til Arden Skole

De må væbne sig med tålmodighed en stund på Arden Skole til pengene er fundet.Arkivfoto: Martin Damgård
De må væbne sig med tålmodighed en stund på Arden Skole til pengene er fundet.Arkivfoto: Martin Damgård

ARDEN: At Arden Skole i den grad trænger til en kærlig ombygningshånd, efterlod lokale byrådsmedlemmer ingen tvivl på byrådsmødet i Hadsund:

- For det er jo ikke noget prangende byggeri, der lægges op til. Arden får ikke en skole, der slår ud med armene og siger: ”Hallo, kom her”, som Per Laursen (V) udtrykte det.

- I efterhånden mange år har vi døjet med en gammel nedslidt skolebygning, vi næsten ikke kan være bekendt at vise frem. Så det er virkelig positivt, at vi nu får noget nyt, sekunderede Jens Riise Dalgaard (S).

- Så ringe en stand er skolen i, at jeg da godt kan være i tvivl om, hvorvidt vinduerne stadig hænger ved, når den gamle fløj skal rives ned, spøgte Per Laursen.

Inden da havde partifælle og formand for børne- og familieudvalget, Svend Madsen, redegjort for projektet, der ikke vil tilføre Arden mere skoleplads - men til gengæld ordentlige forhold at undervise børnene under.

- Projektet ser rigtig fornuftigt ud, idet vi jo bygger lidt længere mod øst, så undervisningen kan fortsætte i den gamle fløj, indtil vi er færdige. Så undgår vi at skulle leje pavilloner, forklarede Svend Madsen.

- Men uha, 41,8 millioner kroner er jo virkelig mange penge. Jeg kan kun håbe, at det vil lykkes udvalget at finde beløbet. Måske vil en stram styring gøre det muligt at spare lidt på de godt millioner kroner, der er sat af til uforudset udgifter og til omkostninger, lød det fromt fra Svend Madsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden