Ikke samme fejl igen

EMNER 25. februar 2003 07:00

Nu har verdenssamfundet med Tyskland og Belgien i spidsen dummet sig tilstrækkeligt, nu har den ultimativt mest naive kvinde i dansk politik, Pernille Frahm, fået presse med sit "fredstogt" til Irak, og nu har de venstreorienterede fået afholdt deres tåbelige demonstrationer med krig. Er det så ikke snart på tide, at vi får trukket en streg i sandet og får smidt Saddam Hussein på porten? I mit sind kan der ikke være nogen tvivl. Danmark skal hjælpe amerikanerne med at få befriet det irakiske folk fra deres grufulde og ondsindede diktator - med eller uden et FN-mandat. Det internationale samfund gjorde en fundamental fejl i 1991, da det stoppede krigen uden at have Saddams hoved på et fad. Man lod inkarnationen af Det Onde selv blive siddende til at terrorisere, forgifte og myrde sin egen befolkning. Nu skal man da sandelig ikke begå samme fejl igen og på grund af tysk og belgisk indenrigspolitik samt venstreorienterede medløbere i Danmark lade Saddam fortsætte sit regime. Martin Albertsen, Vesterbro 7, 3.tv, Aalborg. Medlem af Det konservative Folkeparti martinogpia@mail1.stofanet.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...