Ikke sammenligneligt

Der foregår i øjeblikket en livlig diskussion om den nye kulturministers planer om at ligestille rytmisk musik med klassisk.

Min påstand er, at bare fordi rytmisk og klassisk musik har ordet "musik" til fælles, betyder det ikke, at de er sammenlignelige og kan ligestilles. De har forskellige rødder, har vidt forskellig substans og giver brugeren meget forskellige oplevelser, ligesom æbler og blommer gør det. Det ene hører hjemme i en ungdomskultur, det andet i en kulturarv. I en artikel i NORDJYSKE 11.12. skriver forretningsfører i Studenterhuset Lars Hellerup om de kvaler, den rytmiske musik har fået, angiveligt grundet finanskrisen. "Folk har færre penge". Billetsalget er faldet, ølsalget ligeså, og man vil ikke sætte ølpriserne op, da "det er bedre at sælge to øl til 29 kr. end en enkelt til 50." Det vil sige, at de 4 kr., man tjener mere pr. øl, er grund nok til at få de unge til at drikke mere under koncerterne! Det underbygger min opfattelse af, at en stor del af "kulturen" omkring rytmisk musik netop er at hygge sig og drikke en (eller flere) øl med vennerne. Der er altså et socialt incitament, en samværsform, som især de unge trives i. L.H. fremhæver, at det koster de unge 200-300 kr. at gå ind og høre rytmisk musik, hvor studerende kan "købe billet til en klassisk koncert med Aalborg Symfoniorkester for 50 kr., hvis de gør det på dagen og er under 30 år". Igen en sammenligning, som skal ses i en større sammenhæng. Hvis man ser på de unge, der går til klassiske koncerter, kommer mange af dem med deres instrumentkasse, hvilket jeg tolker derhen, at de er musikstuderende eller i hvert fald spiller på et instrument. Det vil sige, at de kommer for at høre den type musik, de selv spiller, måske høre en af deres lærere eller et stykke musik, de selv bakser med. Altså et led i deres musikalske udvikling/uddannelse. Det er noget andet end at hygge sig med vennerne over en øl. Man skal også have med i overvejelserne, at musikerne i et symfoniorkester har dygtiggjort sig gennem hele deres opvækst for derefter at gennemgå en konservatorieuddannelse på 6-8 år, ofte efterfulgt af studier i udlandet. Altså en ganske lang og dyr proces. Dertil bygges der i dag musikhuse med akustisk standard, der kan matche det høje niveau, symfoniorkestrene har i dag. En nedlæggelse af symfoniorkestre ville være en tåbelig fejldisponering netop i disse tider. Jeg er vidende om, at mange studerer på Rytmisk Musikkonservatorium, men det forekommer mig først og fremmest at være en pædagogisk uddannelse. Aalborg Symfoniorkester er underlagt nøjagtig samme finanskrisevilkår som de rytmiske spillesteder: Man må tilstræbe at spille værker, der ikke kræver så stor besætning med flere assistenter, eller dele orkestret op i mindre besætninger til flere koncerter samtidig. Desuden er det mit indtryk, at man for at spare ikke engagerer dyre solister og dirigenter. Klassisk musik er en del af vores kulturarv, som har rødder i hele Europa og går flere hundrede år tilbage, og den er dyrere at producere end den rytmiske. Vi har pligt til at give den klassiske musiktradition videre til den unge generation, og det kræver støtte fra staten. Det samme gælder ikke den rytmiske musik, som jeg tør påstå vil være en helt anden om f.eks. 100 år. Dog vil jeg gerne medgive, at f.eks. jazz, gospel og Beatles sikkert også vil kunne høres om 100 år, En skævvridning er opstået gennem mange år, ved at undervisning i klassisk musik i folkeskolen har været nedprioriteret til at udgøre nogle få procent. Resten af de mange millioner bruges på rytmisk musik, som direktør Peter Augustinus skriver i Jyllands-Posten 8.11. "For at få glæde af at lytte til den klassiske musik kræves der ofte fordybelse og koncentration", og "det er en temmelig bøvet måde at argumentere på - altså først som politiker at fratage ungdommen muligheden for indsigt i den klassiske musik, ved at der ikke undervises i den klassiske musik i folkeskolen og i gymnasierne og derefter at bruge den større interesse for den rytmiske musik som argument for at fratage den klassiske musik støtte." Bedre kan det ikke udtrykkes. Søs Egelind, som ikke tidligere har kendt meget til klassisk musik, men som fik sig en øjenåbner, da hun blev bedt om at stille op til "Maestro" i tv og vandt, citeres i NORDJYSKE 18.12.: "Hun ved bare, at hun aldrig har oplevet noget så fantastisk, og hun ved, at livet fra nu af er blevet rigere." Måtte mange flere få mulighed for den samme åbenbaring i stedet for at skære ned på den klassiske musik. Kære nordjyder: Kom ud af busken og vis, at vi er mange, der støtter den klassiske musik og ikke vil acceptere, at vores symfoniorkester eller nogen af de andre trues på livet. Der kræves ikke mange ord for at tilkendegive, hvor man står.