Ikke sat på plads

LIBERAL:27.1. påstår Ulrich Eriksen, at jeg er blevet sat på plads af Venstres partitop – dette er ganske usandt. Jeg tvivler på, at Anders Fogh ville gribe knoglen og ringe til en VU’er, der ikke fulgte partiets linje – det er ikke tilfældet. Grunden til, at jeg har skiftet signatur, er af den simple årsag, at adskillige læsere på disse sider ikke forstår op til flere budskaber om, at jeg kun kan snakke for mig selv og ikke for nogen anden organisation. Karsten Lauritzen hverken skal eller burde støtte mine udtalelser – han er valgt ind i Folketinget for Venstre og skal derfor følge partiets linje. Jeg er min egen herre, jeg skal blot følge mine egne holdninger. Som jeg skrev (27.1.), og som jeg for god ordens skyld endnu en gang vil cementere fuldstændigt; på det menneskelige plan er alle individer lige meget værd. Alle fortjener en chance for at søge lykken i Danmark. Men mennesker skal ikke have lige meget i løn; hvis du mener dette, fristes jeg til at kalde dig kommunist. Mennesker skal have betaling, som symboliserer deres værdi for det fri marked. Hvis en vodbinder er 300.000 kr. værd om året – så er det den betaling, han skal have. Hvis en direktør er 10.000.000 kr. værd om året – så er det hans del af kagen. Hvis det var omvendt, og vodbinderen fik 10.000.000, fordi han simpelthen var så meget værd for det fri marked, ville jeg absolut ikke have noget problem med dette. Min bekymring går primært på, at mange læsere af disse sider ikke vil acceptere markedets vilkår for løn. Tak for historien til Torben Jensen, men jeg tror, jeg har skrevet nok om arbejderne, og hvor simple/usimple de er. Til Ingolf Hedegaard; Har du nogen venner? Det tror jeg næppe. Din omgang med andre mennesker og deres gavmildhed fører sandsynligvis til, at du lever et ret asocialt liv. Tillad mig at komme med et billede af dette: Du er til middag ved nogle venner, I får noget godt mad og drikker lidt god vin. Da I er færdige med at spise, siger alle "tak for mad" – undtagen dig. Du begynder at beklage dig i 117 forskellige retninger over, hvorfor sovsen ikke var god, hvorfor kødet var sejt, hvorfor vinen ikke var den rette temperatur. Du har ikke fortjent det mad – det er en gave, du fik af dine venner. Alligevel er du ikke taknemlig, men du kræver blot mere, mere og atter mere. Det er det samme med den danske overførselsindkomststruktur i dag; Man har ikke fortjent de penge, man får, og alligevel er der nogen, der tillader sig at beklage sig over, at de ikke får nok – men sådan er vi jo så forskellige! Det er udemokratisk at få kvalme over andre menneskers holdninger, men jeg må sige, at jeg overhovedet ikke forstår dine holdninger. Arbejderne er det led i virksomheden, der skaber værdierne, ledere tjener ikke penge, de får dem – og sidst men ikke mindst, SU’en er for lille? Ak ja, jeg kommer aldrig til at forstå socialister og deres holdninger.