Ikke skyld i underskud

Efterlønnen ikke skyld i Løkkes store underskud.

Da de borgerlige tiltrådte i 2001 bevilligede de skattelettelser uden hensyn til, om det var hensigtsmæssigt for Danmarks fremtid. Man ville flytte pengene fra offentlig til privat forbrug. Regeringen tiltrådte samtidig med, at en højkonjunktur løftede dansk økonomi op til næsten uvirkelige højder. Der var et rigtig godt grundlag for at tilpasse dansk økonomi til de strukturelle forandringer. Den borgerlige regering fik aldrig så megen fornemmelse for økonomi, at den formåede at få højkonjunkturen omsat i nogle tiltag, som kunne fremtidssikre dansk økonomi. Regeringen soldede overskuddet bort og forsøger nu at give finanskrisen og efterlønnen skylden for egne forfejlede politik. Man smider ikke benzin på et bål; samme lærersætning gælder også indenfor nationaløkonomi. Samtidig med højkonjunkturen bevilligede den borgerlige regering ufinansierede skattelettelser til en del af befolkningen. Det skabte stor privat efterspørgsel, samtidig med at det offentlige blev sat på smalhals: pædagogerne forsvandt fra børnehaverne, færre timer til undervisning i Folkeskolen, flere bleer frem for pleje til de ældre og den offentlige bygningsmasse forfald tog til. Har man penge, kan man få skattelettelser og har man ingen, må man betale skat. Noget af det øgede privatforbrug, som skattelettelserne skabte, medførte flere skattelettelser. Betaler man topskat, kan man få andre skatteborgere til at betale 60 % af sin pensionsindbetaling. Det var der mange som benyttede sig af, da det gik allerbedst. Det koster for de offentlige kasser. En regering har det overordnede ansvar for den økonomiske politik og for at landet er parat til demografiske og strukturelle forandringer. Hvis den borgerlige regering havde udvist ansvarlighed og påpasselighed, så havde vi været parate til, at der blev færre på arbejdsmarkedet. Det så regeringen stort på og gennemførte skattelettelser på bekostninger af bl.a. investering i uddannelser for alle. Regering har lavet mange tiltag for at skabe hullet i statskassen. Vi skal arbejde mere, være mere effektive og øge uddannelsesniveauer for alle. Det vil øge real velstand og mulighed for genindførelsen af velfærdssamfundet. Det ville lukke hullerne i statskassen på en effektiv måde. En regering skal gennemføre reformer og ikke forfølge udsatte grupper, som fke.s kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse og sygemeldte. Det er desværre denne småborgerlige ideologi som er styrede for den nuværende regering. Der bliver ikke skabt én arbejdsplads mere, hvis man afskaffer efterlønnen. Der er ikke så økonomisk eftertragtet at gå på efterløn, at man vælger det frivilligt. Der er en årsag til, at det er dem, som har været længst tid på arbejdsmarkedet, som må vælge at gå på efterløn. Der er en grund til, at der er flere 3F'ere end DJØf'ere på efterløn. Men bl.a. 3F'erne skal betaler for regeringens bundforkerte økonomiske politik. Efterlønnen er ikke årsag til regeringens store underskud på statsbudgettet, men de borgerlige vil have efterlønnerne til at betale for regeringens forfejlede økonomiske politik igennem ti år. For en ny regering drejer det sig ikke om at øge skattetrykket, men skabe et større skattegrundlag. Det gør man ved at vi investerer i børns uddannelse, bedre sygdomsbekæmpelse og få renoveret den offentlige bygningsmasse.