EMNER

Ikke spøg

FOLKEAFSTEMNINGER:Svar til Niels Haugaard (28.9.): Kære hr. Niels Hausgaard i mit seneste læserbrev fortalte jeg dig, at i Grundlovens § 42 stk. 1 står der, at når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en tredhedel af folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende folketingsmedlemmer. Kære hr. Niels Hausgaard, der står altså i Grundloven, at når 120 eller flere af folketingsmedlemmer går ind for et lovforslag, og når vi erindrer, at Folketinget består af 179 medlemmer, så kan der ikke samles den nødvendige tredjedel, altså 60 mandater, som skulle begære en folkeafstemning om en lov og i vort fælles tilfælde loven om ratific ering af Lissabontraktaten. Derfor kan en flok på 30 da heller ikke komme i betragtning til at fremtvinge en folkeafstemning om nogen som helst lov. Det er kun folketingsmedlemmer, der kan begære folkeafstemning om en lov, som der står i grundloven - 60 folketingsmedlemmer eller derover. Det vil også være den samme fremgangsmåde altså med 120 folketingsmedlemmer eller flere, der vil kunne vedtage en lov om afskaffelse af vores tre EU-forbehold. Folkeafstemninger spøger man ikke med. Dem stemmer vi som vælgere nej til for at få størst mulig indflydelse, for så giver vi politikerne mulighed for at tænke sig om en gang til og en gang til og en gang til alt efter, hvor tungnemme folketingspolitikerne er, når de ikke vil tage ansvar. På et tidspunkt skiftes statsministeren ud, som vi så i 1992 - 1993 igen i 2000, hvor Nyrup lagde grunden til sin afløser på statsministerposten, hr. Anders Fogh Rasmussen, som kom til i 2001 i en VK-regering med støtte fra DF.