EMNER

Ikke sværmeri

ASYLSØGERE:"Det er en yndet form for polemik at bruge det probate trick at dutte folk en mening på, hvis vanvid alle kan forstå" (Piet Hein). Kaj Ove Steffansen pådutter mig (28.8) nogle meninger, jeg ikke har. Men svar skal han alligevel få. Irak ville ind til for nylig ikke modtage tvangshjemsendte afviste irakiske asylansøgere. Men de irakiske asylansøgere kunne frivilligt have rejst hjem efter at deres sag var endt i et afslag. Så var de kommet videre med deres liv. Ingen tvinger dem til at blive i passivitet i Danmark. FN fraråder ganske rigtigt hjemsendelse af flygtninge til dele Irak. Men det skal holdes op imod, at asylansøgeres sager afgøres efter en individuel konkret vurdering. Nogle kan altså godt sendes hjem på trods af FNs råd. Andre får naturligvis - og heldigvis - asyl, fordi de skønnes at være i fare i hjemlandet. Mange rejser jo også frivilligt hjem enten på ferie eller permanent ophold i Irak. Man kan altså ikke anlægge en generel holdning til de irakiske asylansøgere. Og nej, det er bestemt ikke sværmeri at tale magthaverne imod. Tværtimod skrev jeg jo (26.8), at enhver - også præster - kan agere politisk efter eget skøn og på eget ansvar. Og lad os endelig gøre det. Men det er sværmeri, når præster bliver hellige politiske kandestøbere ved at tage Folkekirken til indtægt for deres - i øvrigt legitime, men måske ikke særligt gennemtænkte - politiske synspunkter. Kirken er til for at, vi, der kan høre, hvad Gud vil tale til os og svare ham gennem vor bøn og lovsang (Luther). Når vi så har været i kirke skal vi gå ud i samfundet og der hver på vores måde tage de praktiske og politiske konsekvenser af vort møde med Gud. Men trækker vi den politiske kamp ind i kirken, bliver kirken et skib, der på samme tid sejler i mange retninger. Og så kan enhver jo selv regne ud, hvilken vej det går til sidst...