Ikke synd for landbrug

I årtier har dansk landbrug oppebåret en ikke ubetydelig offentlig støtte i form af direkte ydelser til arealstøtte, haft skjulte skatte -og ligningsmæssige fordele og direkte subsidier til avl af visse afgrøder osv.

Historier med overproduktion af fødevarer og kæmpe bjerge i EU's overskudslagre har verseret i årtier. Så sent som i januar 2009 opkøbte det offentlige 30.000 tons smør og 109.000 tons usolgt mælkepulver. Bjergene på overskudslagrene udgør pt. 717.810 ton korn, 41.422 ton sukker og 2,3 mio. hektoliter vin. Blandt modtagerne af landbrugsstøtte finder man også f.eks. slikfirmaet HARIBO, cateringfirmaet Ligabue og motorvejskonstruktørfirmaerne Arids Roma og Pasquina. Også Europas adelige og kongelige fra Elisabeth II, Prins Albert af Monaco og Prins Joakim har gavn af EU's bugnende kasser. Herudover får visse golfklubber, sportsforeninger, rideklubber etc. tilskud. Denne tilskudspolitik er nu så bizar, at landbrugsstøtten står for størstedelen af dansk landbrugs indtjening. 1 ha. Jord i Danmark kostede i 2008 258.000 kr. Selv ikke den bedste kornjord i Danmark kan forrente disse høje jordpriser. Jyllands-Posten bragte lige før jul en leder, hvor man opfordrede til at afskaffe hele denne tilskudsjungle til europæisk landbrug – men ”at dette skal ske over en længere årrække” - angiveligt fordi ”det er synd for alle disse gode landmænd.” Vel er det ej! De ligger som de har redt. Trods advarsler om ruin for en masse bønder gennem de seneste 10 år, har altfor mange blot fortsat belåningen af deres gårde – godt hjulpet på vej af rådgivere i landboforeninger og pengeinstitutter. Det er ganske gratis for lederskribenter på aviserne og for bønder at ønske ”denne afskyelige landbrugsstøtte væk” - al den stund man ved at franskmændene ALDRIG vil give køb på denne guldåre fra EU. Selv landbrugskommissær Fisher Boel falder i den gryde – men undlader at fortælle at hun selv modtager disse bistandskroner til eget gods. Man må også klandre banker og pengeinstitutter for, at den samlede gæld i landbruget nu er oppe på ca. 355 mia. kroner. Det er en sand bombe under vores banksystem, og et større nedbrud i landbrugssektoren vil få Landmandsbankens krak i 1922 til at ligne en børnefødselsdag. Nu forsøger man at udbedre mange års slendrian på området med frelsende finanspakker til banker med store udeståender i landbruget. Almindelige skatteydere kommer til at betale regningen for mange års uholdbar landbrugspolitik. Vi mangler en egentlig jord -og landbrugsreform i hele EU, så mange flere borgere kunne komme ud på landet at bo og have deres dont der. I modsat fald risikerer man at ganske få jorddrotter – måske kun 2000-3000 landbrugsklaner – snart ejer alt dyrkbart landbrugsland. En sådan reform skal også tage skyldigt ansvar for en lødig og skånsom behandling af dyr, natur, klima og miljø. Det ville klæde et såkaldt liberalt landbrugserhverv.