EMNER

Ikke tid til forandring?

I sin tid som statsminister for skiftende borgerlige regeringer i 1982-93 blev den konservative Poul Schlüter blandt meget andet nærmest verdensberømt i Danmark for at udtale, at ”jeg er ikke så konservative, at det gør noget”. I dag skal der såmænd nok være de liberale Venstre-vælgere og -medlemmer, som mener, at den siddende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), er så lidt liberal, at det gør noget. I hvert fald har kredse i partiet for en kort stund luftet de samme ”Venstres ti teser” som for tre år siden - og oprindeligt skulle teserne have været lagt frem på partiets landsmøde i november med det formål at få sat skub i en debat om liberale værdier. Men blandt andre den ideologisk set ellers normalt ubøjelige Søren Pind har valgt at droppe de ændringsforslag, som ”Venstres ti teser” ellers i høj grad lægger op til. Det sker efter ret hård kritik fra et par af partiets spidser, ikke bare næstformanden Lars Løkke Rasmussen, men også beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, som blandt andet har sagt, at ”debat i et politisk parti er vigtig. Men hvis formålet er at destabilisere regeringen eller så tvivl om regeringens linje, tager jeg skarpt afstand fra det”, ligesom teserne straks er blevet udlagt som udtryk for intern splid i landets for tidens største politiske parti. I partiet er der da også uden tvivl kræfter, som mener, at Anders Fogh Rasmussen og hans regering er søgt for langt ind på midten eller ligefrem videre over til højre mod Dansk Folkeparti - og undervejs i sin iver efter at opsuge vel nok først og fremmest socialdemokratiske vælgere har glemt såvel liberale rødder som liberalt ståsted. Det er nu ellers ikke, fordi der umiddelbart er noget som helst vildt revolutionerende over de 10 teser, som - inden de blev droppet - endte livet som tre ændringsforslag, som havde til hensigt at skærpe partiets liberale profil. Det er meget muligt, at forslagene ville ryge på gulvet med et brag, og at der er opbakning bag Venstres linje, sådan som Lars Løkke Rasmussen har udtalt - men Søren Pind har unægteligt en pointe ved at fremføre, at ”hvis al politisk debat udlægges som kritik af regeringens linje, er politisk debat umulig”. Overordnet set må det netop være muligt at komme med nye indspark i en debat uden at være under mistanke for at ville destabilisere linjen i en parti, der i øvrigt i sin tid, tilbage i 2001, gik til valg på sloganet ”Tid til forandring”.