Ikke til at stole på

Aalborg 9. februar 2003 07:00

Tak til byrådsmedlem i Aalborg, Ib Rasmussen, som i "19direkte" (DR 5.2.) tydeligt markerede, at han var imod den brutale somaliske tradition at omskære småpiger. Det er strafbart i Norden, men svært at kontrollere. Formanden for den somaliske forening lod smilende forstå, at man var helt på vildspor i Danmark. Den gamle skik var gået af brug. Ikke desto mindre har man med skjult kamera i norsk tv afsløret, hvordan somaliske imamer anbefalede kvindelig omskæring, samtidig med at de officielt til pressen tog afstand fra lemlæstelsen, velvidende at det var ulovligt. Lignende afsløringer kunne svensk tv fremlægge. Det var derfor med skepsis, at man hørte, at omskæring af småpiger var gået afbrug. Især fordi det islamiske begreb "taqija" giver muhammedanerne ret til at lyve over for "vantro". Systemet er beklageligt, for så kan vi aldrig stole på deres udsagn. Det ville derfor være en god idé at afskaffe dette "taqija"-begreb! G. Johnsen Kvarnaholm, Strömsnäs, g.johnsen@minpost.nu

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...