Boligselskaber

Ikke udkant

Der er to ord eller begreber, der har sneget sig ind i det danske sprog, som jeg synes er helt ude i hampen.

Det første ord er "ghetto". Det, jeg først og fremmest tænker på, når ordet "ghetto" nævnes, er den jødiske ghetto i Warszawa. Det var et område i Warszawa, hvor nazisterne gennede jøderne sammen på et forholdsvis lille sted. Det var altså ikke et område, hvortil man flyttede frivilligt. Tværtimod! Når ordet "ghetto" nævnes i dag, er det især et boligområde med mange flygtninge/indvandrere. De er derimod flyttet dertil frivilligt. Det er helt naturligt, når der ankommer nye, at de så bliver anvist en bolig der, hvor der er ledige boliger. Det er som regel i et socialt boligområde. Det er de færreste - eller rettere ingen - der har råd til en ejerbolig, når de kommer til landet. Lige så naturligt er det, at man gerne vil bo sammen med ligesindede. Det gør danskere og alle andre også når de bosætter sig i et andet land, f.eks. har Spanien store dansker kolonier. De bor bare ikke i sociale byggerier. De har skam ejerboliger! Så lad være med det ghettobegreb. Det er kun at stigmatisere og fastlåse hele kvarterer. Det har intet med en ghetto at gøre. Højst et socialt belastet boligområde bestående af såvel danskere som flygtninge/indvandrere, men altså ingenlunde en ghetto. Begrebet er sikkert "opfundet" af Dansk Folkeparti? Det andet begreb er Udkantsdanmark. Hvem har dog fundet på den betegnelse? Udkantsdanmark! Hvor er det? Når man hører folk i f.eks. "Danmarksmester" på P4, siger de alle, at netop de bor på den skønneste plet på jord. Altså Udkantsdanmark, men hvorfra? Herfra Svenstrup-området må Udkantsdanmark være København. Uanset hvorfra og hvortil i Danmark man skal, kan man højst køre 4-5 timer. På øerne endnu mindre. Så kører man i vandet! Selve begrebet er københavneri af værste skuffe. De tror, alt vest for Valby Bakke er "udkant"!