Ikke værre end tidligere

I gamle dage fortalte medierne - i modsætning til i dag - ikke om politikere, der trådte ved siden af, siger forsker

NORDJYLLAND:Dagens politikere skejer næppe mere ud end deres forgængere. Når man i medierne læser om "sexuhyret Anders Møller", om Peter Brixtoftes lemfældige omgang med penge og rødvin og om udenlandske kolleger, der beskyldes for det ene og det andet, kan man let få det indtryk, at der blandt dé politikere, vi i dag vælger til at styre os, er mange flere nitter end før. Men det er ikke nødvendigvis retfærdigt at sammenligne nutidens folkevalgte med de højtideligt udseende herrer fra fortiden, vi ser på gamle billeder, mener adjunkt Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet. Han er - som led i den store magtudredning - i færd med at analysere rekrutteringen af folketingsmedlemmer i perioden fra 1849 til 1999. - Og, siger han, den generelle opfattelse af fortidens politikere som fine, kloge folk er nok et lidt forskønnet glansbillede. Den store forskel er, at før foregik der mange ting i det politiske liv, som medierne ikke beskrev. Nu går man væsentligt tættere på, og i historisk perspektiv kan dét godt give et lidt skævt billede. - Men i en Anders Møller-sag skal man jo også huske, at der er en vælgerforening, der på baggrund af flere års kendskab til personen har opstillet ham. Og der er en stor portion vælgere, der har stemt på ham. Man skal vurderes af nok så mange mennesker, før man kan kalde sig folketingsmedlem, siger Ulrik Kjær - og afviser, at det er blevet lettere for "skæve" typer at smutte igennem filteret og ind på Christiansborg. - I hele folkestyrets historie har man kendt til, at der i nogle opstillingskredse ikke var rift om at blive kandidat, så man måtte lede med lys og lygte efter en, der sagde ja. Men igen: Ingen bliver valgt uden at være blevet vurderet af temmelig mange mennesker, siger Ulrik Kjær. Østergaard var ikke dum Han påpeger, at der ligger et dilemma i på den ene side vores kritik af, at nutidens politikere ikke i tilstrækkelig grad er rundet af folket - og på den anden, at vi også reagerer negativt, når politikerne prøver at opføre sig folkeligt: - Tag en Knud Østergaard (fhv., nu afdød trafikminister, red.), som bestemt ikke var dum. Han fik ikke desto mindre et eftermæle i den retning, fordi han i et tv-interview forsvarede Storebæltsforbindelsen med, at så kunne sjællænderne også få frisk mælk. - Det var et forsøg på i et medie, hvor klar tale efterlyses, at udtrykke sig ikke-bureaukratisk og lidt folkeligt. Men resultatet blev, at alle bagefter stod i kø for udråbe ministeren som dum og uvidende, siger Ulrik Kjær.