Ikkevestlige indvandrere dumper oftest indfødsretsprøven

54 procent består den prøve, der giver dansk statsborgerskab. Ikkevestlige indvandrere klarer sig dårligst.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at det er fair at kræve, at man skal have en vis viden om danske forhold, hvis man vil have dansk statsborgerskab. (Arkivfoto)

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at det er fair at kræve, at man skal have en vis viden om danske forhold, hvis man vil have dansk statsborgerskab. (Arkivfoto)

KØBENHAVN:Folk fra Irak, Somalia, Tyrkiet og Afghanistan dumper oftest indfødsretsprøven, som man skal bestå for at kunne søge om dansk statsborgerskab.

Det viser en analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet på baggrund af de 3545 personer, der tog prøven i november sidste år. Analysen er udsendt dagen før den halvårlige prøve afvikles onsdag.

For udlændinge med ikkevestlig oprindelse dumpede seks ud ti prøven.

Samlet bestod 54 procent testen, der består af 40 spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. 32 rigtige svar giver dansk statsborgerskab.

Mens folk med ikkevestlig baggrund klarer sig dårligt, er billedet anderledes for indvandrere fra Vesten, hvor otte ud af ti bestod.

Tyskere og briter scorer helt i top, da ni ud af ti klarede sig gennem prøven.

Det kommer ikke bag på udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at ikkevestlige indvandrere klarer sig dårligst.

- Det er ikke overraskende, for denne gruppe halter også bagefter, når vi ser på andre parametre.

- Det er noget ganske særligt at blive dansk statsborger, og det kræver en vis indsats at opnå, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun mener, at det er rimeligt at kræve, at man skal have en viden om danske forhold for at kunne få statsborgerskabet.

- Indfødsretsprøven er med til at sikre, at det kun er dem, der virkelig kan og vil Danmark, som består, siger hun.

Det er især unge under 25 år, som har svært ved at bestå prøven, mens beståelsesprocenten stiger med alderen.

Analysen viser også, at folk med en længerevarende uddannelse generelt set klarer sig bedre end dem, der ikke har taget en uddannelse efter grundskolen.

Derudover er også en tendens til, at folk i beskæftigelse klarer sig bedre end dem, der står uden for arbejdsmarkedet.

/ritzau/