EMNER

ikonøkonomi Dansk Design Center i dyb krise

} KØBENHAVN: Dansk Design Center er havnet i så alvorlige økonomiske problemer, at det ifølge centerets bestyrelsesformand Steffen Gulmann kan blive svært for Danmark at leve op til målsætningen om en position som en af verdens førende design-nationer. Et underskud på knap 4,5 mio. kr., som centret ifølge Børsens oplysninger forventer i 2005, bekræftes af Steffen Gulmann. Han betegner situationen som yderst uholdbar, efter at regeringen har halveret den offentlige bevilling til driften. Dansk Design Center skal ellers fremme dansk design og være med til at realisere regeringens visioner om en Danmark som, en stærk design-nation. Men det kan snart blive en saga blott, mener Steffen Gulmann: - Det eneste vi kan gøre på sigt er at afskedige medarbejdere med den designfaglige viden, og vi må overgå til at blive et rent udstillingshus, siger han til Børsen. Dansk Design Center er en selvejende institution under Økonomi- og Erhvervsministeriet og modtager årligt 12,5 mio. kr. i statsstøtte mod tidligere 24 mio. kr. Centeret stod senest bag den store designfestival Index 2005, der blandt andet bød opå en verdensomspændende konkurrence om livgivende design med en præmiesum på 500.000 euro. /ritzau/