EMNER

Ild i blomsteropsats

AALBORG:Det kunne være gået grueligt galt. Det er i hvert fald vurderingen hos Beredskabscenter Aalborg på baggrund af en ildløs i Jyllandsgade 21 i Aalborg. Ilden opstod natten mellem torsdag og fredag ved 03.30-tiden. Der gik ild i en blomster-opsats fyldt med sphagnum, og brandårsagen kan måske være, at nogen har forsøgt at skodde en cigaret i opsatsen. Opsatsen står på en tagterrasse, og hvis ilden ikke var blevet opdaget i tide og begrænset til selve opsatsen, så kunne den i værste fald have fået uoverskuelige konsekvenser. Det var lejlighedens ejer, der selv opdagede og fik slukket ilden. Det var også ham, der alarmerede brandvæsenet.