EMNER

Ild i bremserne på IC3-tog

ESBJERG:Der udbrød torsdag aften brand i bremserne på et IC-3 tog, der netop havde forladt Esbjerg. Lokoføreren opdagede, at bremserne var løbet varme, og kort efter slog flammer ud fra hjulophænget. Derfor valgte personalet at standse toget i Bramming. Persionalet og det lokale brandvæsen fik slukket ilden, og passagererne blev sendt videre med et andet tog./ritzau/