Redningsvæsen

Ild i flyttelæs

Trailer med møbler i flammer

Foto: Henrik Bo ¬ Beredskabscenter Aalborg

Foto: Henrik Bo ¬ Beredskabscenter Aalborg

BRØNDERSLEV: En flytning gik helt galt for fire kvinder i Brønderslev, da der lørdag klokken 17.45 gik ild i deres trailer med bl.a. møbler, tøj og cd’er.
Brandvæsenet blev tilkaldt af en ambulance, som helt tilfældig kørte forbi den brændende trailer, og selv om ambulancefolkene tømte en seks kilo pulverslukker, kunne de ikke slukke ilden.
Det kunne 1500 liter vand fra brandvæsenet, der hurtigt fik situationen under kontrol.
De fire kvinder havde nået at flytte bilen, som altså blev reddet, men flyttelæsset var helt ødelagt.
En af kvinderne blev så chokeret over branden, at hun besvimede og måtte tilses af redningsfolk fra en helt anden ambulance.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.