EMNER

Ild i varmetæppe

AALBORG:En ældre dame i en lejlighed på Hasserisgade i Aalborg blev i aftes reddet af sit barnebarn, da der gik ild i et elektrisk varmetæppe i kvindens seng. Hun tilkaldte familien, og hendes barnebarn fandt ud af, at kvindens seng stod i flammer. Omkring klokken 20 blev Beredskabscenter Aalborg alarmeret, men havde ikke grund til at rulle slangerne ud. - Da vi kom derud var branden sådan set slukket. Han skal virkelig have ros, det barnebarn. Det var en flot indsats af den unge mand, lyder det fra indsatsleder Rene Kærup fra Beredskabscenter Aalborg. Det tapre barnebarn måtte efter indsatsen på sygehuset til observation for røgforgiftning.