Aalborg

Ilde tilredt på off-roader

En ung mand kom tirsdag aften slemt til skade efter at have kørt galt på en firehjulet off-roader ved Fjerritslev.

Lidt før klokken 20 blev der ringet 112. En ung mand blev fundet bevidstløs ved Manstrupvej. Han blev kørt med udrykning til traumecentret på Aalborg Sygehus, mens en lægeambulance kørte den unge mand i møde. Nordjyllands Politi skal nu prøve at finde ud af, hvordan ulykken er sket. Den unge mands tilstand er ikke NORDJYSKE bekendt.