ILDFEST: KUNSTEN I BRAND

- Vi har stjålet lidt fra Nationalmuseet, fortæller Søren Lyngbye om sin egen version af Solvognen.foto: Carl th. poulsen

- Vi har stjålet lidt fra Nationalmuseet, fortæller Søren Lyngbye om sin egen version af Solvognen.foto: Carl th. poulsen

FREDERIKSHAVN:Siden tidernes morgen har mennesker fejret vintersolhverv - beviset på lyset der gradvist besejrer mørket. Denne årets korteste dag blev fejret af vikingerne længe før den kristne jul, med en kæmpe hyldestfest til solen, lyset og livet. I går blev det hedenske ritual piftet op og genoplivet i Frederikshavn med en storstilet Ildfest. På torvet i Frederikshavn, blev fire store ildskulpturer antændt, imens nogle af landets bedste gøglere og et stort sangkor gjorde sit, til at give publikum en oplevelse ud over det sædvanlige. Bag seancen stod de to århusianske kunstnere Søren Lyngbye og Bjørn Kromann Andersen. - Vi har prøvet at skabe noget kunst, der er aktivt, sansepåvirkende og ryger lige ind under kødet på folk, forklarer Søren Lyngbye. Og de omkring 1000 fremmødte fik da også en noget anderledes oplevelse.