Ildsjæl til det sidste

‡ Formand for Ingeniørforeningen, IDA, Frida Frost, skriver på vegne af foreningen følgende mindeord over en af foreningens allerstørste ildsjæle. Teknikumingeniør Ingvar Lindegaard, Farum, der døde 17. januar, 88 år. Mere end 64 år i foreningens tjeneste blev det til. En bedrift de færreste kan prale af, men Ingvar Lindegaard var heller ikke som folk er flest. Hans brændende engagement, dybe faglighed og lune humor gjorde ham til en af foreningens mest respekterede medlemmer. I en alder af 88 var han ikke blot medlem af IDAs Repræsentantskab og Hovedbestyrelse, han fandt også tid til at være formand for Senioringeniørlisten, formand for Furesø-Egedal afdelingen i Nordsjælland, sekretær for Nordsjællands Seniorudvalg, kritisk revisor i Dansk Bioteknologisk Selskab og medlem af valgudvalget til IDA valget 2013. Ingvar Lindegaard blev uddannet som ingeniør i elektronik, stærk- og svagstrøm fra Københavns Teknikum i 1946. Året efter blev han optaget i Ingeniør-Sammenslutningen, I-S, som medlem nummer 4.748. Og da han ca. 10 år senere blev valgt ind i bestyrelsen for Driftteknisk Gruppe startede et aktivt liv i foreningens inderkreds. Listen over selskaber, som han var initiativtager til og involveret i gennem årene fortæller i sig selv en historie om det engagement, han lagde for dagen: Driftteknisk Selskab, Selskabet for Arbejdsmiljø, Danske Ingeniørers Erhvervspolitiske Selskab, Fagteknisk Råd, Automatiseringsteknisk selskab og Senioringeniørselskabet, som i 1990 blev til Senioringeniørlisten. Jeg vil gerne fremhæve DIES, Danske Ingeniørers Erhvervspolitiske Selskab, hvor Ingvar Lindegaard både var selskabets stifter, formand gennem alle årene og absolutte hovedkraft. Ingvar Lindegaard var og vil altid være en del af Ingeniørforeningens historie. Han satte sit tydelige præg på Ingeniør-Sammenslutningen, var medunderskriver af fusionspapirerne, da Ingeniør-Sammenslutningen og Dansk Ingeniørforening i 1995 besluttede sig for at blive én forening. Selvom Ingvar Lindegaard på papiret blev en ældre herre, så var han det ikke af sind. Han fulgte med tiden og blev aldrig træt af forandringer. Og han troede selv på, at der var mange års arbejde for foreningen tilbage i ham. Det blev der ikke. Til gengæld fik han lov til at stoppe mens han stadig var på toppen. Fuld af energi og virkelyst. Det er sådan, vi altid vil huske ham. Æret være hans minde. Frida Frost