EMNER

Ildsprudende tog vender tilbage

Det slår gnister, når slibetoget er i aktion. I næste uge bliver "dragen" sluppet løs på stærkningen SKørping-Aalborg.

Det slår gnister, når slibetoget er i aktion. I næste uge bliver "dragen" sluppet løs på stærkningen SKørping-Aalborg.

SKØRPING:En ildsprudende drage vender tilbage til Nordjylland. Det sker på torsdag aften, når Banedanmark går i gang med at slibe skinner på jernbane-strækningen Skørping-Aalborg. Arbejdet står på i to dage - eller rettere nætter. Det kan medføre forsinkelser på de sene aftentog torsdag og fredag på op til et kvarter. Sliberiet forlænger skinnernes levetid og reducerer støjen fra togene til det halve. Naboerne til banen må dog regne med en del gener, mens arbejdet står på. Når slibetoget er i aktion, står der gnister op fra skinnerne. Toget minder mest af alt om en ildsprudende drage. - Vi har haft naboer, der ringede til os eller politiet, fordi de troede, at der var ild i et tog eller på skinnerne, fortæller Pernille Skovrup, vedligeholdelsesleder hos Banedanmark. Umiddelbart efter at skinnerne er blevet slebet, kan der desuden forekomme en højfrekvent støj - en hylen - når togene kører over de nyslebne skinner. Denne støj vil dog forsvinde i løbet af kort tid.