Illegalt kasino i Nørresundby ryddet

Politiet og Skat har gennem et stykke tid holdt øje med erhvervsbygning i Nørresundby, hvor der foregik ulovligt spil.

Politiet har afsløret et ulovligt kasino i Nørresundby. Arkivfoto

Politiet har afsløret et ulovligt kasino i Nørresundby. Arkivfoto

Tre personer var i færd med at spille ulovligt kasino, da de fik besøg af Specialpatruljen fra Nordjyllands Politi, beredskabet i Aalborg og Skat torsdag aften klokken 22.10. Spillebordet var fyldt med jetoner. Det ulovlige spil foregik i en erhvervsbygning på Voerbjergvej i Nørresundby, som politiet har holdt øje med i noget tid efter at have fået et tip om, at der foregik ulovligt kasinovirksomhed i bygningen. 13 personer tilstede I alt mødte politiet 13 personer i bygningen - fem blev sigtet for ulovligt spil. Politiet beslaglagde fire spilleborde og kassevis af jetoner og i alt 12.150 kroner. Desuden blev der ulovligt solgt øl, vin og vand på stedet. 20 kasser dåseøl blev beslaglagt sammen med 91 kasser dåsesodavand, 37 flasker vin og syv flasker spiritus. Ransagningen blev foretaget af SKAT, Spillemyndigheden og politiets specialpatrulje fra Nørresundby. Fem sigtet Fem blev sigtede i forbindelse med aktionen. - 51-årig dansk mand Nørresundby. Han tager ansvaret for spilleklubben og har lejet lokalerne. Han er kendt for tidligere overtrædelse og dømt for love vedr. spil. - 41-årig dansk mand fra Aalborg. Han er kendt for spillesager tidligere. - 75-årig mand fra i Aalborg. Han deltog i spillet ved politiets ankomst. - 73-årig mand fra Nørresundby. Han fungerede som spilstyrer/croupier. - 54-årig kvinde, fastboende fra Vadum. Hun deltog i spil ved politiets ankomst.