Illusionsmageri

Bogens forside.

Bogens forside.

Lad os bare starte med at definere et senryu, der er en japansk kortform á la haiku, og beskrives i von Wilperts litteraturleksikon som en digtform, der "har en tendens til godmodig, slagfærdig spot vendt mod galskaben og det almene i dagligdagen og menneskelivet." Om det lykkes Lonni Krause at opfylde denne ret brede definition er så én anden sag, men ser man bare på digtene, så er her tale om nogle små gnomiske stykker, der forsøger at forholde dig dybt (?) til et og andet hverdagsligt, som fx overvejelsen over et hul i væggen: "Der hvor der er hul er et rum besluttet væk vægge får fred" Her er vel egentlig ikke tale om en overvejelse, men snarere en sansning af det umiddelbare, der savner von Wilperts tendenser, hvilket ikke i sig selv er en kritik, men det peger på, at digtene hurtigt bliver overfladiske, søgte eller lommefilosofiske i deres sansninger af umiddelbarheden. Endnu et eksempel herpå: "Øverste bjælke rummets gamle horisont Vinduet er nyt" Det ligger lige for, hvad sansningen er og er om, men hvad giver det egentlig læseren. Nye refleksioner eller nye rum for tilværelsen? Ikke rigtig, hvis man spørger mig. Som læser oplever jeg ikke Krauses senryu som lyrisk, intellektuelt eller sprogligt interessante, hvorfor det kun kan blive til to stjerner, og må så i øvrigt straks ty til en langt mere sober, tankeprovokerende og sansemættet mesterlighed i form af Gary Snyders "Kirsebærblomster" i Poul Borums oversættelse: "Bonden ser aldrig op kvinden serverer saké turisterne brækker sig eller sover." Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk