Imam: Dumt at være konfliktsky

Muslimer skal ikke i Islams navn have religiøs særbehandling

Imamen Abdul Wahid Pedersen taler i aften om temaet ¿islam og arbejdspladsen¿. arkivfoto

Imamen Abdul Wahid Pedersen taler i aften om temaet ¿islam og arbejdspladsen¿. arkivfoto

KØBENHAVN:Koranen forbyder arbejde i Tuborgs øltappehaller, på stripbarer eller svineslagterier, men ellers er der ingen religiøse hindringer for muslimer på danske virksomheder. Men det kræver åbenhed fra arbejdsgiverne, medarbejderne og muslimerne selv at få undgå konflikter med baggrund i religionen. Det er budskabet fra den danske imam, Abdul Wahid Pedersen, der på et møde i aften i LO-huset i København introducerer temaet islam og arbejdspladsen og svarer på spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at tage hensyn til islam på arbejdspladsen. Og svaret er nej, men det er nødvendigt at tage hensyn til menneskers forskellighed, understreger han. - Det handler ikke om islam. Det handler om, at mennesker er forskellige og derfor om at tage hensyn til forskelligheden. Det kunne ligeså godt være at tage hensyn til, at nogle er kvinder og nogle er mænd, at nogle er vegetarer eller er a- og b-mennesker, siger Abdul Wahid Pedersen. Ikke alt skal være halal For eksempel kan det være en god idé at oprette et lille bederum på arbejdspladser eller sørge for, at noget af kantinemaden er halal, så der også er noget til ansatte med muslimsk baggrund. - Hensynet skal være det samme som til ansatte med for eksempel glutenallergi - men det skal ikke være sådan, at alt nødvendigvis skal være halal. På samme måde med bederum. Det kan være en god idé, hvis det, at en ansat beder, giver problemer. Enten for den enkelte eller for kollegerne, som ikke er vant til at se folk i bøn. Omvendt må den enkelte muslim også udskyde sin bøn, hvis det passer bedre i arbejdsrutinerne, siger Abdul Wahid Pedersen. Men vigtigst er det ikke at være konfliktsky omkring de problemer, der måtte opstå, understreger han. Og konfliktskyheden er udbredt på danske arbejdspladser, vurderer imamen. - Man siger ikke tingene, hvis der er noget, der piner en. Konfliktskyhed er en af de helt store hæmsko for overhovedet at få bearbejdet de her ting. Ofte er det ganske små ting, der skal til, siger Abdul Wahid Pedersen. Samtidig tager han skarpt afstand fra eksempler fra Storbritannien, hvor læger og lægestuderende med muslimsk baggrund ifølge Kristeligt Dagblad ikke vil behandle eller undervises i sygdomme, som skyldes alkohol eller seksuelt overførte sygdomme. Og der er heller ikke ros til en af de største britiske supermarkedskæder Sainsbury, der har givet muslimske kassedamer lov til at nægte at betjene kunder, der køber alkohol, ligesom muslimsk personale i kædens apoteker kan nægte at sælge eksempelvis fortrydelsespiller. - Hvis man er ansat på for eksempel et hospital, skal man påtage sig den opgave, man er ansat til at løse, fastslår Abdul Wahid Pedersen. Det kan kollidere Men arbejdet og religionen kan kollidere, for eksempel hvis en kvindelig sosu-assistent skal intimvaske en fremmed mand. - Det kunne en muslimsk kvinde måske have svært ved, fordi hun er blevet opdraget med, at det er langt over det tilladelige. Men det er det så ikke, når vi taler pleje og helseforhold, og der må arbejdsgiveren godt sige fra mig, at det er ok, siger imamen, som samtidig erkender, at der ikke er fuld opbakning til den korantolkning blandt alle imamer herhjemme. Og det er langt hen ad vejen et spørgsmål om fortolkning. Men for Abdul Wahid Pedersen er der ingen tvivl om, at det ifølge islam ikke er tilladt for eksempel at arbejde i en svinestald eller på et svineslagteri, mens det er ok at arbejde på Tuborgs sodavandstapperi, men ikke i øltappehallen. Her går skillelinjen på, om hovedbeskæftigelsen eller hovedproduktet er tilladt ifølge islam, forklarer han. - Mit svar til folk, der kommer og spørger, om de må arbejde i for eksempel Netto er et klart ja. Men hvis de spørger, om de må arbejde i en øltappehal, et svineslagteri eller som bartender, vil jeg sige nej. Det kan man ikke islamisk set. Men i Netto er hovedproduktet jo hverken det eller andet, som er forbudt. Så hvis man forbyder folk at arbejde i Netto, må man også forbyde dem at handle i Netto, og så er vi ude på et overdrev, siger han. En del bosniere og tyrkere i det tyske arbejder på de store svinefarme - og det må de så klare med Gud. Det skal vi andre ikke blande os i, lyder det fra Abdul Wahid Pedersen. Slør en hindring Det andet spørgsmål, der har været diskuteret ud over de ofte omstridte tørklæder, både herhjemme og i udlandet, er den muslimske klædedragt niqab, hvor kun øjnene er fri. Her er Abdul Wahid Pedersen melding, at kvinder med den type slør ikke skal forvente en fremtid på det danske arbejdsmarked. - Man kan jo heller ikke vente at blive ansat, hvis man insisterer på at gå med BZ-hue, siger Abdul Wahid Pedersen. Det er Fagbevægelsens Videnscenter for Integration, der står for arrangementet./ritzau/